Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Her døde Friskomager Hans Andersen den 26. April 1816,
kun 33 Aar gammel, og blev den 30. s. M. begravet paa St.
Knuds Kirkegaard[1].
Da Skifteretten den 18. Maj indfandt sig[2],
befandtes det, „at der aldeles Intet kunde blive at arve og at
Indboet næppe var tilstrækkelig til Creditorernes Tilfredsstillelse,
hvorfore det ikke toges i Betænkning efter Enkens Forlangende
at overdrage hende Boets ubetydelige Ejendele imod, at hun
er Skifteretten ansvarlig for den Gjæld, som heftede paa Boet.
og betaler dets Skifteomkostninger.“
Noget over to Aar senere, den 8. Juli 1818, indgik Enken
Ægteskab med en anden. Friskomagermester ved Navn Niels
Jørgensen Gundersen, der var født 1787, altsaa 31 Aar gammel,
medens hun selv vistnok nu var halvtreds[3]. Han var Søn af
en Mand ved Navn Jørgen Nielsen Gundersen og Hustru Ane
Larsdatter; snart kaldes han Niels Jørgensen, snart Niels
Jørgensen Gundersen, idet man har vaklet imellem den gamle Skik
at danne hans Efternavn af Faderens Fornavn og Lysten til
at gjøre dennes Efternavn til Familienavn. H. C. Andersen
skildrer denne sin Stiffader ganske sympathetisk, maaske mest
fordi han lod Drengen gjøre, hvad han havde Lyst til[4].
Naar Andersen endvidere omtaler, at Stiffaderens Familie,
der ogsaa hørte til Haandværkerstanden, fandt, at det var et
altfor ringe Parti, han gjorde ved at ægte Andersens Moder,
har han vistnok ikke opfattet Forholdet rigtigt; thi Niels
Jørgensen Gundersens Fader var Arbejdsmand og Brolægger, saa
hans Familie kunde ikke have Anledning til at se ned paa
Andersens; men maaske har den ikke syntes om Andersens Moder,
hvilket endda ikke var saa mærkeligt, og dette har da været
den sande Grund til, at den ikke skjøttede om at omgaas hende
og hendes Søn. At den gamle Brolægger i hvert Fald ikke var
nogen sart tænkende Mand, turde fremgaa af hans Opførsel mod
Graveren ved St. Knuds Kirke, Schønberg. Da denne Mand
en Dag i 1805 kom gaaende ned ad Graabrødrestræde, blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>