Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pludselig antastet af Jørgen Gundersen, som svingede en Knippel
over hans Hoved, idet han af fuld Hals raabte: „Hør Du
Schønberg, Graver, hvor tør Du understaa Dig at lade lægge
Bro paa St. Knuds Kirkegaard uden Kirkeværger Seidelins
Ordre? Vi skal Faentame (saaledes citerer Schønberg) lære
Din lumpne Hund, Din Kjæltring, Din slette Mand noget
andet. Skal Du være Graver, ja Du skal være Graver i
Helvede, Du skal Faentame snart faa Sko med lave Hæle, tro
Du mig! Vi skal Faentame lære Dig, hvor David kjøbte Øllet.“
Under fortsat Skjælden trak Brolæggeren sig tilbage til et
Værtshus, medens Graveren forgjæves søgte at formaa et Par
Tjenestepiger, der under Latter havde overværet Scenen, til at love at
vidne i Sagen, der forøvrigt blev forligt ved, at Brolæggeren
gjorde Afbigt[1].
Den lille Familie flyttede nu over paa den anden Side
af Gaden til et Hus lige ved Munkemølle med en lille Have,
der stødte op til St Knuds Klosters Have, som ejedes af
Herredsfoged Falbe[2].
Næste Aar falder H. C. Andersens Confirmation, Søndag
efter Paaske 1819. Som han selv fortæller[3], lod han sig
confirmere af Stiftsprovsten, Dr. Stephan Tetens, uagtet ellers
Almuefolks Børn holdt sig til den residerende Capellan; dels
ængstedes han for at være sammen med de fattige Børn, der
ofte havde gjort Nar ad den besynderlige Dreng, dels dreves
han af en usigelig Lyst til at staa paa Kirkegulvet mellem
Latinskolens Disciple, der vare Gjenstand for hans Beundring. Han
maatte da finde sig i at sættes nederst blandt Stiftsprovstens
12 Confirmand-Drenge, af hvilke han rigtignok ogsaa var den
yngste. „Har meget gode Evner og Religions Kundskaber; kan
end ej hans Flid roses, hans Forhold kan dog ej dadles“ var
det Skudsmaal, Tetens gav ham[4].
Andersen siger, at han ikke husker en eneste af disse Drenge eller
unge Mennesker, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
