Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
og Johannes den indadvendte Beskuelses Mand.
Saaledes, mener jeg, kan man ogsaa forklare
Forskellighederne indenfor den religiøse Digtning.
Saaledes har ogsaa Bjørnson i ensomme Timer
hentet Styrke fra Følelsen af at staa Gud nær;
derfra har han faaet ny Kraft, naar Vingerne har
villet slappes og mattes paa Flugten fremad og
opad; derfra har han hentet Mod og fremfor alt
Glæde; ti ikke for intet hyldede han i denne Tid
»den glade Kristendom*, det Grundtvigske Syn,
som fik sin Glæde fra Bevidstheden om, at det
frelste Menneske var Guds Barn og som saadant
havde Ret til at nyde Barneglæden i Faderhjemmet:
Et lille Digt har han skjænket os, som er
sprunget lige ud af Kristendommens Hjærte, et
Digt, som i tunge Timer har lydt for mange med
trøstende og forhaabningsfuld Klang:
„Vær glad, når faren vejer
hvær ævne, som du ejer:
jo større sag,
des tyngre tag,
men deBto større sejer!
Går støtterne i stykker
og vænnerne får nykker,
så sker det blot,
fordi du godt
kan gå foruden krykker. —
— Enhvær
Gud sætter ene.
han selv er mere nær."
Jeg har hermed villet fremdrage nogle af
Hovedtrækkene i Bjørnsons Lyrik.
Det episke Digt, Arnljot Gelline, Nordens
Folkehøjskoler tilegnet, forekommer mig at være
en mesterlig Skildring af den mystiske Halvdæm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
