Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Skjønt det ganske vist ellers ikke netop kan
siges at være noget Særkjende for Bjørnson at
være »Havets Digter«, saa har han dog i Arnljots
Længsel mod Havet skildret dette paa en Maade,
som ikke engang Holger Drachmann — Havets
Digter ex professo — med al sin Ild og
Begejstring er i Stand til at naa. Brandes’s Ord om denne
Sang synes mig at være de mest træffende, som
kan siges:
»Andre have malet Havet i dets Ubændighed og
Ubønhørlighed, Bjørnson maler dets kolde Pande,
som Solen stryger, dets isnende Flegma, dets dybe
Melankoli, lader os høre Dødens Vuggevise, i dets
Brusen og Plasken. Og Arnljots Ord om Bølgen,
der, naar han er død, »vil rulle hans Navn mod
Stranden i store, maaneskinsklare Nætter« ere saa
særegent formede, at de kunne blive Digterens
eget Eftermæle. Om hundrede Aar vil et elskende
Par, der fra Stranden ser Havet komme rullende
ind imod sig under Maanebroen, ved dette Syn
mindes Bjørnsons Navn.« •—
VI.
Norges Historie efter Foreningen med
Danmark frembyder kun lidet ærefuldt eller storslaaet.
Omvæltningerne 1812—14 og Skammen ved at
blive behandlet som en anden Handelsvare af
Fyrsterne — det maatte til for at vække Nationen
og faa den til saa at sige at tage et Tag i sig
selv, afkaste Aaget og blive selvstændig.
De norske Digtere, først og fremst Bjørnson
og Ibsen, saa derfor ganske naturligt med For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
