Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
unge Piger, — ligesaa godt som Drengene i
Præstens Værelse før Konfirmationen (»En glad gut«)!
Hver Karakter er et udpræget, fuldendt Hele. Og
dette Ideal af et Skoleliv, hvor
Undervisningstimerne er lykkelige, den fælles Frokost en Fest,
og Eleverne om Eftermiddagen fri for Bøger, for
Lektier, fri, fri, dette Skoleliv baade »foran« og
»bag paa Ryggen« strømmer over os med en
Munterhed, en Livsglæde og Friskhed, som gjør,
at Bogens tungt vejende Alvor ikke et Minut føles
trættende.
Og selv om han endnu mindre nu end før
forstaar at skatte det særlig kristelige, saa er det
vist, at han har gjennemtrængt det rent
menneskelige dybere og i denne Henseende staar højere
end nogen Sinde før. Naar man lægger Bogen
bort, er det med den samme Følelse af Savn, som
naar man forlader Venner, man har faaet kjær.
I »Arnljot Gelline« lader Bjørnson Olaf den
hellige før Stiklestadslaget sige om det norske
Folk:
„Fejler jeg vel, nar jeg tror, det har herlige kræfter?
Hidtil det øded’ sig sælv."
Bjørnson kjender Kraften i sit Folk, og han
tror paa den. Han kjender Kraften i sig selv,
og med hele denne sit Livs Kraft arbejder han
paa i Tide at hindre Folket fra som saa mange
andre at ødelægge sig selv moralsk. Han vil føre
det fremad til højere Renhed og Sandhed, og hans
faste Tro paa, at det skal lykkes, er som
et^straa-lende Haab over Tidens mørke Tanker. Naar
derfor den gode Sag efter fortvivlet Strid vinder Sejr,
hejser han ogsaa Haabets Flag. Og for en sand
Sag skal ogsaa Flaget være sandt, skal være
»rent’< i klare, bestemte, ikke sammenblandede
Farver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
