Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Den som heri kan finde noget, som »vi
Svenskere kan finde ophidsende« har meget daarlig
forstaaet Digteren Bjørnson og hans Livs Opgave.
Hvorledes kan ellers nogen, som en svensk
Kritiker nylig har gjort, tillægge denne Mand en saa
lav, saa rent ud latterlig Handlemaade som at
afslutte et Værk som »Det flager i Byen og paa
Havnen« med en umotiveret politisk Snært — i
hvert Fald ikke til Sverige — men til sine politiske
Modstandere? Hans Maal med dette Arbejde er
ganske vist højere; fo’r at frembringe en saadan
Slutningseffekt behøvede han sandelig ikke at have
gjort sig den Ulejlejhed at digte et stort af
Kjærlighed og dyb Alvor gjennemstrømmet Værk, for
hvilket hans politiske Venner og Modstandere for
længe siden offentlig har bragt ham deres Tak.
Noget, der for Svenskere har særlig Interesse
og paa samme Tid er saare betegnende for
Bjørnsons Personlighed, er hans Forhold til Strindberg.
Da denne i Vinteren 1883—84 opholdt sig i Paris
og der skrev sine Bjørnson og Lie tilegnede
»Søvngængernætter«, stiftedes der et Bekjendtskab
imellem dem, som, da Tiltalen mod Strindberg fandt
Sted, bragte Bjørnson til at tage Ordet til Forsvar
for ham.
I et Brev fra Paris i Begyndelsen af forrige
Aar *) fortæller Bjørnson om sit første Møde med
Strindberg og det Indtryk, han fik af ham:
»Jonas Lie og jeg var meget nysgjerrige efter
at træffe Strindberg, som boede her, men ikke
søgte nogen. Da han sendte mig sin nyeste Digt-
■) Verdens Uang Nr. 18, 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
