Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 11 —
Kun to Timer, og det gamle Aar hviler sine trætte
Been for stedse. — Hvor Tiden dog er en snurrig
gammel Fyr, der evig giver et Dacapo af sine første
Ungdoer Lunet. Stjernerne dandse endnu den samme
Ringdands, som for Aartusinder siden, og vor Jord spiller
endnn den sannne qvindelige Rolle i den store Ringdands,
som første Gang.
Paa Nytaarsdag er hun Barnet i sneehvid Dragt,
Spurven qviddrer saa huuslig under det fcedrenesTag
sine naive, simple Sange, der underlig røre os, thi
da have vi endnn ingen Jdee om catalaniske Nattergaler
og Lærker. Paa Ruderne fryse underlige Billeder og
Blomster-, og ved Caminen sidder Borrreflokken og lytter
til Sagn og Eventyr om Livet. Nu kommer Vaaren;
den hvide Dragt kastes af, Jorden klæder sig i broget
Kattun, da gaaer det lystigt, hui! hei! Kilderne
sladdreog Skovene kneife med grønne Nakker; bevingede Layse
flagre i Sommerfugleham fra Blomst til Blomst:
„nnb alles haucht den Geist der Liebe."
Snart viser der sig en trofast Beiler. Sommeren
bringer en herlig Medgift med sig af Guds velsignede
Korn, og Brylluppet staaer paa de gyldne Agre. Nu
forandret Scenen sig. Vaarens Sværmerie forsvinder,
o det er en fornuftig, lykkelig Alder! men saa kommer
Efteraaret, Himlen slaaer Rynker i Panden, Skoven
taber sine deilige Lokker, og Madammen seer ned ad
Bakkez Aftenerne blive lange og morlez et lystigt Bal
sial nu·ende den brogede Dag. Stormen blwser i
Trom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
