Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 12 —.—...
pet, Havet staaer Pauier, det gule Lov svinger sig i
en lystig Vienervals, og træt af Springen og Dandsen
lægger Madammen sig til Ro i det lille, hjemlige
Sovekammer; Vinteren dækker hende til med sit Sneelagenk
og Frost og Kulde, to gamle Snedkersvende, slaae
Laaget til; — sov da vel, du gamle Aar! —
Midt under disse alvorlige Betragtninger hørte jeg
en klagende Lyd, der syntes sympathetisk at ville smelte
sammen med Hjertets Veemod. Efterhaanden blev den
stærkere, og det klang næsten som et grædende Barn.
Jeg vendte mig ester Lyden, og opdagede øverst paa
Vandposten, der stod nok saa pyntet med sin vinterlige
Straapels i Maanskinnet, —— en lille Kat.
Den var saa bleg og mager, sad saa ene imellem
de kolde glimrende Jistapper, der hang paa Posten, og
klagede sig i den lange Vinternat.
Ja, der gives Øieblikke i Menneske-Livet. hvor Alt
underlig opklarer sig i vort Indre, hvor vi ligesom
kaste et Blik ind i Aandeverden. Jeg veed ikke selv,
men Tiecks: ssgestieselter Kater“ og Hoffmanns:
„Kater Mnrr“ svævede mig for Sjelen. Hvo tør
afgjørende benægte, at Dyrene have Fornuft, Følelse,
og et indbyrdes Sprog? — Maaskee staaer den Lillehist,
venne- og frændeløs i den vide Verden; maaskee er det
en smægtende Elsker, der giver sin Pige en Serenade,
eller en begeistret Yngling, der, paa sin Maneer,
udaander sine Følelser i elegiste Sange; — Saaledes tænkte
jeg, og lidt efter lidt opklarede Alt sig i mit Indre, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
