Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 12 —
adle kvinden, det, som man undertiden synes er det eneste, der
holdet-denne verden sammen, kjærlighedsevnen. Og saa tilsidst kommer
Hedda Gabler, oprøreren, og siger: I mænd har negtet os kvinder
friheden, har negtet os ligeberettigelse under det paaskud, at vi havde
nok i kjærligheden. I lyver — ikke alle kvinder har faaet
kjærlighedsevnen, og at henvise disse kvinder til det som livskald, som naturen
har negtet dem, det er grusomhed og tyranni.
Alt dette siger Ibsens kvindeskikkelser alle, der vil høre — og
derfor er vi kvinder taknemlige, men mere taknemlige for Hedda Gabler
end for Solveig. Behøves der mere bevis for vor sags sandhed og
berettigelse end det, at nutidens store forfattere har ført vor sag saa
glimrende. Tror nogen virkelig, at Ibsens kvindeskikkelser havde seet
lyset, hvis ikke de tanker, som de bringer frem, havde havt sandheden
i sig og var bestemt til at seire?
Og saa tar vi kvindesagskvinder, i bevidsthed om, at det eneste
vi vil, er sandhed og retfærdighed, med tak imod al den lærdom og
al den anvisning, der ligger i Hedda Gabler. Hedda Gabler er feig, og
Thea Elvsted er dum — og vi erkjender, at saaledes som vi kvinder
er blit, ved vor opdragelse, ved mænds opfatning og fordring til hvad
kvinder bør være og hvad kvinders kald og bestemmelse er — saa
kan vi for tiden godt deles i de feige og de fordummede. Men den,
som er feig er ulykkelig, og det er de ulykkelige, som gjør oprør. Og
oprøret er i fuld gang rundt omkring blandt alle de feige, og selv de
fordummede begynder at se sig om og tænke sig om. Feighed og
dumhed — det er trælefeil og træles merke. Og hvorledes skulde det
kunne være anderledes? De, der behandles som træle, faar træles feil
og træles præg — det er kun i frihed,, at det gode kan komme helt
og fuldt frem og overvinde alt ondt og lavt. Det er netop disse to
feil hos kvinderne, som kvindesagens arbeidere kjæmper imod hos
kvinderne. Det er nutidens kvinders feil. Hvis kvindesagens arbeide
lykkes, da vil ikke disse to feil mere være karakteristiske for kvinderne.
Da er jeg vis paa, at de feil, som fremtidens kvinder vil faa at kjæmpe
mod hos sit eget kjøn, ialfald blir mere adelige feil end feighed og
dumhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>