- Project Runeberg -  Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814 / 10. Holberg : 1 /
6

(1924-1939) [MARC] [MARC] Author: Holger Ehrencron-Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 BIOGRAFI
at han har gjort tre Udenlandsrejser, paaberaaber sig sine to
allerede udgivne Skrifter og at han »haver publicered .... en
Continuation paa den sidste Danske historie og derforuden . . .
fuldfærdiget et Corpus luris Naturæ et Gentium, confereret med
vore Danske Love«. Naar Holberg skriver, at han havde »pu-
blicered« denne Continuation, er dette ikke rigtigt; den Del af
sin Historie, som han havde udarbejdet, da han indgav sin
Ansøgning og som udgjorde Christian IV’s og Frederik III’s
Historie, forelaa kun i et Folio-Haandskrift, som han havde
overrakt Kongen. Den anden Del, som skulde indeholde Chri-
stian V’s Historie, var endnu ikke udarbejdet. Senere (1729) omtaler
han det som »2 Manuscripter in Folio om de 2de (3de) sidste
Konger«, men tilføjer, at det meste af det findes optaget i hans
Dannemarks og Norges Beskrivelse. Kbh. 1729. Det Kongen
overrakte Manuskript gik til Grunde ved det kgl. Haandbiblio-
teks Brand 1794 paa Christiansborg. Holbergs Ansøgning, der
er udateret, gik ud paa at erholde »den vacante Profession her
ved Academiet, eller at blive Adjunctus Professor Philosophiae«.
Professoratet fik han ikke, Gram blev foretrukket, men Kongens
Resolution 26. Januar 1714 gik ud paa: »Vi bevilliger allernaa-
digst, at Ludvig Holberg maa være Adjunctus Professor Philo-
sophiæ« og under 29. s. M. blev han beskikket som saadan.
To Uger efter fraflyttede Holberg Borchs Kollegium, men var
egentlig ikke bedre stillet økonomisk, snarere maaske ringere,
thi der var ikke tillagt ham nogen Løn ligesom han heller ingen
Forpligtelser havde i sit nye Embede. 12
/s 1712 fik Holberg
efter Anbefaling af Geheimeraad Ivar Rosenkrantz bevilget »in-
crementa stipendii Rosenkranziani« til sine teologiske Studerin-
gers Fortsættelse«. Det var et Rejsestipendium paa 120 Rdl.
aarlig i fire Aar, med Forpligtelse til kun at drive teologiske
Studier og kun ved saadanne Universiteter, hvor den rette Re-
ligionslære foredroges efter den Augsburgske Konfession og an-
dre symbolske Bøger -—
Forpligtelser, som Holberg ikke tog
noget som helst Hensyn til, da han først i Foraaret 1714 til-
traadte sin fjerde Udenlandsrejse (jfr. O. Wolffs Journal. 1826.
III. S. 160—61; Holbergs Breve, udg. af Verner Dahlerup. Kbh.
1926. S. 38—39).
Han drog da til Søs til Amsterdam. Derfra rejste han til
Lands over Gouda til Rotterdam og derfra til Antwerpen. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:45:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hemforf/10/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free