Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIOGRAFI 7
gik han ombord paa et Skib og sejlede til Brüssel. Af pekuniære
Hensyn vandrede han til Fods til Paris, hvor han studerede i
de store Biblioteker, navnlig Bibliothéque Mazarine. I Begyn-
delsen holdt han sig for sig selv, men senere stiftede han Be-
kendtskab med to danske Konvertiter, der havde taget Ophold i
Paris, nemlig Hans Bormann, der 1694 var blevet Student fra
Odense, men nu efter at være gaaet over til Katolicismen havde
faaet Ansættelse ved Abbed Bignons Bibliotek, hvorfra han dog
senere blev fjærnet.
Af ham følte Holberg sig ikke meget tiltalt, men desto mere
af sin anden Landsmand, den berømte Læge og Anatom Jacob
Winsløw, der 1699 var traadt over til Katolicismen og havde
føjet sin Læremester Bossuets Fornavn Bénigne til sit eget. Paa
samme Tid som Holberg opholdt sig i Paris kom den senere
Roskilde Rektor Bernhard Schnabel dertil og Holberg fik arran-
geret en teologisk Disputats paa Latin mellem ham og en be-
kendt katolsk Præst Casset, om hvilken han beretter i sit Lev-
netsbrev (Opuscula qvædam Latina. Lipsiæ. 1737. S. 67—69).
I Foraaret 1715 kom der endel Landsmænd af Holberg til
Paris og blandt dem en Nordmand Michael Augustus Røg, der
havde gaaet i Skole med Holberg, hvilket denne selv anfører.
Han, der var nogle Aar ældre, f. 1678 (jfr. Norsk slektshisto-
risk Tidsskr. II. 1930. S. 214), havde opgivet Studeringerne
og i Stedet for lagt sig efter Medaillør- og Kobberstikkunsten.
Han havde faaet Pas til Italien, men agtede at blive i Paris,
hvorfor han overlod det til Holberg, der trods sine økonomiske
Besværligheder ikke kunde modstaa Lysten til at drage længere
bort. I Begyndelsen af August Maaned forlod han derfor un-
der Navnet Michael Røg Paris, hvor han havde tilbragt om-
trent halvandet Aar. Rejsen gik først paa et Flodskib til Auxerre,
derfra til Fods til Chalons sur Saone, atter paa et Skib til
Lyon og efter et Par Dages Ophold videre paa Skib ad Rhone
til Avignon. Til Fods gik han derfra gennem Provence til
Marseille, hvor han forblev en Uge. Derefter gik han ombord
i et Skib, der skulde føre ham til Genua, hvortil han kom syg
og hjælpeløs paa Grund af en voldsom Feber, han havde paa-
draget sig paa Rejsen. Her blev han hjulpet af en ung Mand,
som han paa Grund af hans flydende Fransk ansaa for en
Franskmand, men som han senere erfarede var en Landsmand,
da han i Værtens Fremmedbog havde indskrevet sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>