Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 4 SKIEMTE-DIGTE
turen i Fortalen og Betænkningen er et Chiffer længere fremme, idet
det efter Titelbladet følgende Blad paa recto-Siden er betegnet med 2,
medens dette Tal i det foregaaende Tryk først fandtes —
ret usædvan-
ligt
—
paa verso-Siden. Signaturen i selve Teksten er derimod overens-
stemmende og de to Tryk følges ellers Side for Side; dog har i dette
Tryk Ai(v) en Linje mere og E«v) og Es(v) er Fangordene forskellige.
Ogsaa i dette Tryk har Siderne fra Sign. G 34 Linjer istedetfor de tid-
ligere Siders 30.
Formatet er lidt bredere og Trykken renere; desuden er endel
Trykfejl rettet. Vignetterne er helt igennem forskellige fra det
foregaaende Tryks.
Holberg selv omtaler intet Steds, at der har været to Tryk
fra samme Aar af dette Skrift.
Af disse Skiemte-Digte var Democritus og Heraclitus trykt
særskilt allerede 1721 (se ovenfor) og der har sikkert ogsaa fore-
ligget særskilt Tryk af Apologie for Sangeren Tigellius. Holberg
selv omtaler dette i Just Justesens Betenkning: »Hvad de andre
Satires angaar, da haver den gemeene Mand ikke vildet kiøbe
de to første«, —
altsaa Democritus og Heraclitus og Apologie
for Sangeren Tigellius.
Apologien er optrykt i L. C. Sander, Odeum. Kbh. 1808. S.
461—67. [2. Udg. 1819. S. 461—67].
Den ældste af alle Satirerne er den fjerde i denne Samling:
Poeten raader sin gamle Ven Jens Larsen fra at gifte sig (jfr.
Opuscula qvædam Latina. Lipsiæ. 1737. S. 127; Athene. IX.
1817. S. 136), men den synes dog ikke at have været trykt før
i denne Samling (jfr. Nyt hist. Tidsskrift. VI. S. 415—16).
Den tredje Satire: Critiqve over Peder Paars er navnlig rettet
mod hans gamle Antagonist Andr. Høyer, der i sit kritiske Tids-
skrift Nova litteraria. Hafniæ. 1721 Nr. XIII (det sidste, der
udkom) i en Anmeldelse af to af Falsters Satirer havde benyt-
tet Lejligheden til uden at nævne Holbergs Navn at rette et
Angreb paa ham, saalydende: »Qui vulgo plebis, ut fere certius
esset lucrum, plebeia quin obscæna subinde cecinerunt, ejusmodi
Lectoribus laudandos permittimus«. I Just Justesens Betenkning
hentyder Holberg til dette Angreb paa »Satyrici«, idet han be-
mærker: »Autor til de saa kaldte Nova Literaria synes at holde
dem for Skov-Trolde med krumme Næser, Fødder som Bukke
eller Gedder, og Horn udi Panden, naar han siger: Satyros di-
cam an Satyricos!«
Denne Satire er optrykt i adskillige af de senere Udgaver af
Peder Paars (se denne) og desuden i Aftenblad 1823. Nr. 43.
S. 315—18; A. E. Boye, Holbergiana. I. 1832. S. 1—18 (jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
