Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
/
148 DANNEMARKS RIGES HISTORIE
I Fortalen klager han over Mangelen paa Materialier til Dan-
marks Riges Historie; vel har Hvitfeld, som han nævner med
al Anerkendelse for »denne store Mand«, givet en »af Anseelse
vitløftig Historie«, men den kan »alleene ansees som en Sam-
ling af Diplomata tilligemed en Chronologie, men ikke som en
ordentlig Historie«. Pontanus’ Historie »er en puur Oversættelse
deraf uden ringeste Critiqve eller Emendation«; om des Roches
de Parthenays paa fransk skrevne Danmarks Historie, der var
fremkommet 2 Aar før Holberg udsendte det første Bind af sin
Bog, bemærker han, »at Autor har skrevet baade som en habile
og honete Mand«, men at han for den ældre Tids Vedkommen-
de hovedsagelig har udskrevet Crantz, Pontanus og Meursius,
og, hvor disse Kilder slipper op, bliver hans Fremstilling mere
og mere »maver« og »utilforladelig«.
Om sit eget Arbejde skriver han, at han »ikkun løsligen taler
om Krige, Feltslag, Beleiringer etc. men derimod med Flid mel-
der om indenlandske Sager, og Rigets Jure Publico, om dets
andre Love, Constitutioner, og de store Etablissemens, som ere
skeede, og hvis Læsning giver en Kundskab om Landets saa
vel gamle som nærværende Tilstand. Jeg haver ogsaa af Grun-
den viset Oprindelsen til alle saa vel udenlandske som inden-
landske Tvistigheder, givet Kongernes saavelsom andre store
Mænds Portraits, ja i Agt taget en Historieskrivers Officium saa
vit som mig mueligt har været udi et Land, hvor man ligesom
paa tørre Heeder maa leede efter Frugter og Blomster, ander-
ledes end udi Frankrig, Engeland og Italien, hvor der haves saa
mange particuliere Historier og excellente Memoires at gaa Vall
udi«, medens han selv var henvist til »usle Munkeskrifter og
tørre Chronologier«.
Til Hjælp ved Udarbejdelsen har han gennemlæst »over 100
saa vel trykte smaa og store Krøniker som Manuscripter«, de
sidste har han haft til Laans fra det Danneskjoldske Bibliotek,
fra Thomas Bartholin, som har communiceret ham »hans lærde
Faders efterladte Excerpta til den Danske Kirke-Historie«, fra
Etatsraad Foss og Assessor Myhlius.
Til Slutning beder han, at hans upartiske Skrivemaade maa
holdes ham til Gode; »thi, saasom jeg aldrig har flatteret mine
Lands-Mænd tilforn saa giør jeg det ey heller udi dette Skrift:
Et Land vinder aldeles intet derved at en Skribent forgylder alle
dets Feil, og det Portrait, som mest behager en ærlig Mand, er
ikke det, som er zirligst, men det, som best ligner Originalen«.
Med denne Fortale kan sammenholdes hans foran 3. Tome
trykte »Betænkning over Historier«, der ud fra hans Synspunkt
klart fremstiller en Historieskrivers Opgave; han indrømmer vel,
at han ikke selv »har opfyldet de Regler«, som han foreskriver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
