Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANNEMARKS RIGES HISTORIE 149
men dog arbejdet derpaa. »Jeg roeser ikke mit eget, men viiser
alleene Skrive-Regler til dem, som kand have bedre Talent og
Subsidia til en Historie end jeg: Haaber derfore at ingen med
Billighed udi denne min Critiqve kand viise nogen Arrogance,
helst saasom jeg er en gammel Indbygger af det Historiske
Land, og taler ikke om de Ting som jeg i Dag eller i Gaar har
begyndt at kige ind udi, men om det, som jeg udi meer end
30 Aar har haft mine Studia og Tanker henvendte til«.
Endvidere nævner han som sine Forbilleder Gabriel Daniel,
der skrev en Histoire de France, og Paul de Rapin, sieur de
Thoyras, fra hvis Haand der foreligger en
omfangsrig Histoire
d’Angleterre. Ved denne Lejlighed fremsætter han ogsaa nogle
Betragtninger over
Betydningen af, at det er en Indfødt, der skri-
ver et Lands Historie og udtaler, vel med Henblik paa sin gamle
Antagonist Andr. Høyer: »I den Henseende haver jeg aldrig giort
mig høye Tanker over den Historie som her for nogle Aar siden
var i vente, saasom Historieskriveren, paa hvilken alles Øjen
vare henvendte, kunde ikke ansees anderledes end en fremmed
nyskommen Mand, der i Dag fik sit Borgerskab, og i Morgen
tog sig for at gjøre en
Afrisning paa Landets Geistlige og Verds-
lige Stat, det er, at skrive om de Ting, som han selv fra Roden
først skulde lære«.
Han slutter med at sige: »Jeg haver ikke villet extendere
denne min Historie videre end til det Aar 1670, saasom jeg ikke
har agtet at skrive Gazeter, men en
nogenledes tilforladelig Hi-
storie; thi hvo der vil skrive sine egne Tiders Historie, hvorudi
tales om
Personer, som i Skribentens Tid leve, maa lave sig
paa Had og Uvenskab, om han vill blive ved at skrive Sanden;
thi, hvis det er en rar
Dyd, at skrive en
upartisk Historie om
forbigangne Ting, saa kand man
sige, at det er en Heroismus
at skrive saaledes om nærværende Tider. . . .
Jeg overlader der-
fore den øvrige Deel af den Danske Historie til Efterkommerne,
og det saavel i den Henseende, som efterdi jeg formedelst mine
ringe Kræfter ikke kand love noget stort Arbeide meer«.
1
) Be-
mærkelsesværdigt er det, at Holberg allerede i denne Betænk-
ning (1735) fremsætter den Tanke: »det som
jeg ved mine Skrif-
ters Debit enten har erhvervet, eller ydermeere kand erhverve,
agter jeg ved en
nyttig Stiftelse til det Danske Sprogs videre
Forfremmelse, at give Publico tilbage igen«.
I sit 2. Levnetsbrev (Opuscula quædam Latina. Lipsiæ. 1737.
S. 224—25) skriver han om sin Danmarkshistorie, at han efter
at have udsendt sin Dannemarks og Norges Beskrivelse 1729:
»Hoc veluti stimulo incendor ad majora conamina, accingor ad
scribendam Danicæ gentis historiam a
Regni incunabalis(l) ad
’) Jfr. Epistola. CCCLXXXII. (Bruuns Udg. IV. Kbh. 1873. S. 224).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
