Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANNEMARKS RIGES HISTORIE 151
Ting, som give Kundskab om Nationens Egenskab, vise Regie-
ringens gamle og nye Forfattelse, berømmelige Mænds Portraits,
Anleedning og Oprindelse til de fornemste Stiftelser saavel udi
geistlige som verdslige Ting, saa at man deraf seer Rigets gamle
og nye Stat. I sær have mange fundet stor Rehag udi Historiens
Afdeeling udi Periodos og udi de Afrisninger jeg haver giort
mod Enden af hver Periodo. Det er i den Henseende, at mange
have satt Priis paa Skriftet, helst her i Landet, hvor vi forhen
havde ikke uden nogen tørre og ilde sammenhengende Annales,
og at de have satt dem til rette, som have censureret een og
anden Feyl enten udi Aarstall eller Navne«.
I Epistola CCCXXVIII. (Bruuns Udg. IV. Kbh. 1873. S. 74)
skriver han: »Adskillige holde for, at min Dannemarks Historie
er skreven med Upartiskhed. Jeg drister mig ikke til at sige
det samme: Dette alleene siger jeg dog frit, at den er meere
u-partiisk end nogen af vore andre Nordiske Historier«.
Hvor megen Pris Holberg selv satte paa dette Arbejde, frem-
gaar af hans Ytring i Epistola CDXLVII. (Bruuns Udg. V. 1875.
S. 8): »Saasom jeg glemmer det jeg selv har skrevet, saa gien-
nemlæser jeg ofte paa nye mine egne Skrifter, sær Danmarks
Historie«.
Af samtidige Udtalelser om
Holbergs Danmarks Riges Historie
kan anføres Generaltoldforvalter i Bergen Chr. Stubs Brev af
Via 1733 til Hans Gram (i Danske Samlinger. I. Kbh. 1865—66.
S. 399—400): »Hr. Professor Holbergs 2den Part af den danske
Historie har jeg og faaet efter prænumeration, og lest, jeg seer
den ej heller an for at være noget opus eruditum, thi han be-
tjener sig af Huitfeld i de fleste ting (som og var fornøden) dog
citerer han ham sielden uden naar han vil refutere ham. Ms.
Skibyense (som andre kalder Skippingense), Hist. Christ. 3 Ms.
og Liber seditionum Daniæ ere ej nok til at formere et nyt
Corpus Historiæ Danicæ, endskjøndt de ere fornødne; thi der
behøves fleere Documenter til et saadant verk, hvilke Author
kunde have fundet i Bibliotheca Reseniana og endnu mere ac-
curat i Hr. Arnas Magnusens, men det synes, hånd ej har pa-
tience eller lejlighed til at søge mange Documenter« og i Brev
af 30
/i 1734 til samme (smstds. S. 400): »Jeg remarquerer hos
Holberg at han i sit opus oftere er en Comicus og ligesaa Sa-
tyricus, som er langt fra en Historisk Stil, men han bliver ved
sin genie«.
Ligeledes skriver Jens Møller i Hans Grams Levnet og For-
tjenester. Kbh. 1810. S. 117: »Gram f. Ex. bar sagt om Hol-
bergs Danmarks Historie, at det er en
løyerlig Historie —
en
Spøg, der hverken siger meer eller mindre end Suhms Dom om
Holberg (hvem han højt elskede og agtede) at han selv i sine
Historier er comisk«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
