Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALMINDELIG KIRKEHISTORIE 261
beide, at lægge ved den eene Side af mit Skriver-Bord en Ro-
man —
Catholsk Skribent, og ved den anden Side en Gottfried
Arnold. Jeg har stræbt at give enhver det ham tilkommer«.
Han anfører de Kilder, han har benyttet, giver en Udsigt over
de Perioder af Kirkehistorien, som Værket skal behandle og
fortsætter: »For at give ellers en almindelig Betænkning over
dette Skrift, da, endskiønt derudi meget kand fattes, saa er det
dog ikke saa tørt og mavert, som dem vi her tilforn have, ey
heller saa
u-behageligt at læse; Thi jeg har beflittet mig paa at
skrive en
sammenhængende Historie, saaledes, at endogsaa Læge
Folk kand finde Smag i dens Læsning; Lærde Folk kand ogsaa
derudi finde hvad de pleye at søge, saasom Verket er fuld af
Critique og Disqvisitioner over omtvistede Materier, skiønt jeg
anfører alleene stridende Meeninger, uden at decidere i noget,
hvilket baade er efter Historiske Regler og meest sikkert for
Scribenten; Thi at sætte sine Kræfter til ved at arbeide for Pu-
blico, og til Arbeids-Løn at faae Titel af Kietter, er noget, som
jeg vil gierne overlade til andre. Udi dette Verk er derfore intet
dogmatisk, men alt Historisk, verificered med gode Scribenteres
Vidnesbyrd«. Fortalen slutter med denne Passus: »Hvis nogen
anden vilde fortsætte denne Historie til vore Tiider, skulde det
være mig kiært. Jeg for min Part kand ikke love nogen saadan
Continuation, og det fornemmelig i henseende til mine Kræfters
Aftagelse og bestandige Indisposition, saa at det er ikke uden ved
Intervalla, naar min sædvanlige Hoved-Piine cesserer, eller ret-
tere, er mindre violente, at jeg deslige Ting kand forrette«.
Fortalen, der indeholder endel interessante selvbiografiske
Træk, karakteriseres med Rette af C. W. Smith (Om Holbergs
Levnet. 1858. S. 233) som en hel Afhandling, der endnu læses
med Fornøjelse.
I sit 3. Levnetsbrev (Opuscula Latina. II. S. 4) omtaler Hol-
berg selv dette Skrift saaledes: »In epistola antecedenti 1
) pollici-
tus sum Historiam Ecclesiasticam Danico idiomate. Intermissum
aliquamdiu ob allatas nuper causas hoc opus tandem resumo,
& postqvam extremam manum imposueram, edo«. Dertil føjer
han en kort Redegørelse for Skriftet i Overensstemmelse med
den tidligere citerede Fortale.
Hermed kan jævnføres endel Ytringer i hans Epistler. III.
Kbh. 1750. Nr. 204. S. 91; Nr. 270. S. 387; IV. Kbh. 1749. Nr.
302 S. 9; Nr. 305. S. 21; Nr. 318. S. 56; Nr. 423. S. 428;
’) Her husker Holberg forkert; han nævner ikke dette Skrift i sit kortfat-
tede 2. Levnetsbrev. Derimod omtaler han det i sin Betænkning over Histo-
rier foran III. Tome af Dannemarks Riges Historie. Kbh. 1735: »Alt, hvad
jeg endnu stræber at bringe til veje, er en
allmindelig Kirke-Historie fra Chri-
stendommens Begyndelse til Lutheri Reformation in Qvarto, hvoraf allerede til
den største Deel er giort Samling«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
