Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
l
262 ALMINDELIG KIRKEHISTORIE
V. Kbh. 1754. Nr. 484. S. 134—35, hvilken sidste indeholder
hans Grunde, hvorfor han ikke vil fortsætte Kirkehistorien.
Scheibe (i Ludw. von Holberg, Peter Paars. Neue vermehrte
und verbesserte Uebersetzung. Kph. und Lpz. 1764. S. CL—
CLI): »Itzt will ich nur anführen, dasz dieses Werk auch in
Dannemark ist angefeindet worden, und noch würklich seine
Feinde hat. Die Freyheit, mit der er alles beurtheilet, hat man
für Ketzerey halten wollen, und dasz er seine Gedanken unge-
häuchelt an den Tag leget, und keinen Köhlerglauben blicken
lässet, heisset Unverschämtheit und Unglauben. Und wenn man
nichts weiter dagegen zu sagen weisz: so heiszt es, der Verfas-
ser habe keine Qvellen gekannt, keine Bücher oder im histori-
sehen Glauben stehende Werke zu Rathe gezogen; und weil ihm
überdiesz die Freyheit zu denken, von der er in Engelland und
auf seinen andern Reisen angestecket worden sey, von der Or-
thodoxie abgeführet hätte: so könnte man leicht denken, dasz
seine Kirchengeschichte seicht, unzuverläszig, anstöszig und ein
unbrauchbares Werk wäre. Allein diese elenden Vorwürfe sind
mehr des Mitleidens als einer Antwort werth. Doch es fanden
sich auch in Deutschland eben so wohl, wie in Schweden und
in Dännemark, vernünftigere Leute genung, die den Werth die-
ses Werks erkannten, und dem Verfasser Gerechtigkeit wieder-
fahren liessen«, og han slutter med Ud raabet: »Doch was lobe
ich ein Buch, das bereits in vielerley Prüfungen bestanden hat?«
I Athene. I. 1813. S. 5 og videre udført i G. L. Baden, Smaa
Afhandlinger og Bemærkninger fornemmelig i Fædrenelandets,
Middelalderens og den christne Kirkes Historie. I. Kbh. 1821.
S. 232—35 skriver Baden: »Hvo kan læse Holbergs Kirkehisto-
rie uden at beundre den Klogskab og Varsomhed, og dog allige-
vel Djærvhed, hvormed Forfatteren har tordet angribe Præste-
tantet i en Tid, som Christian den 5tes Regjeringsdage.« og
samme Forfatter bemærker i Dansk Minerva. VI. 1818. S. 316
—21 [Særtryk u. T.: Antikvariske, historiske, juridiske og sta-
tistiske Notitser og Anekdoter. Kbh. 1818. S. 172—77]: »Meget vel
veed jeg, at dette Værk intet nyt Udbytte giver i Videnskaben.
. . . .
Bogen er noget mere end en blot Kompilation .... Ufor-
klarligt er det mig imidlertid, hvorledes Holberg har tordet skre-
vet saa frit den Tid, da en Bluhme styrede den danske Kirke«.
I sit Nyt theologisk Bibliothek. XI. Kbh. 1827. S. 284—89 har
Jens Møller i en Artikel: »Holbergs Selvbekjendelse om Dob-
belthed i hans Stiil og Charakteer, mon grundet?« ogsaa taget
Hensyn til Kirkehistorien.
Rasmus Nielsen har i et lille Skrift: Om Holbergs Kirkehisto-
rie og Theologie. Et Bidrag fra Fortiden til at belyse Nutiden.
Kbh. 1867. behandlet Holbergs Værk, men det er med Rette (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
