Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
I
,
358 HELTINDEHISTORIER
er mindst anstødelig, saasom ingen fortørnes ved at see sine
Feyl afmalede udi afdøde Personer«. Tilsidst gør han opmærk-
som paa nogle Forandringer, som er indtruffet under Værkets
Trykning, der har staaet længe paa »nemlig fra Augusti Maa-
neds Udgang indtil Aarets Ende«. Heraf synes at fremgaa, at
Skriftet er udkommet i Slutningen af Aaret 1745.
I sin 447. Epistel (Bruuns Udgave. V. 1875. S. 10) udtaler
Holberg: »Udi det Aar 1745. udkom min Heltinde-Historie 2
Tom. Octav. Til dette Skrift opmuntrede mig den Behag, som
Publicum havde fundet udi Helte-Historien. Den sidste er i
alting indretted efter den førstes Plan, thi for hver sammenpar-
ret Historie er en Forberedelse, som indeholder et Morale, som
passer sig paa efterfølgende Heltinders Bedrifter, hvorpaa følger
Sammenligningen. Det eene saavelsom det andet Skrift blev
strax oversat paa Tydsk«, (jfr. 400. Epistel (Bruuns Udg. IV.
1873. S. 268—70)).
Scheibe (Ludw. Holberg, Peter Paars. Neue Uebersetzung.
Herausgeg. von J. A. Scheiben. Kph. und Lpz. 1764. S. CLVII)
omtaler det i følgende Udtryk: »Holberg ist in diesem Werke
abermals ein glücklicher Nachahmer Plutarchs, und er
behaup-
tet darinn den durch sein erstes Werk dieser Art erlangten
Ruhm, wie ein jeder, der es ohne Vorurtheil lesen will, gar
bald linden wird. Es haben ihm zwar einige vorgeworfen, es
wäre nachläsziger geschrieben und ausgearbeitet als das erstere;
doch ich will dieses Urtheil nicht untersuchen, noch darinn
einen Ausspruch wagen; genung es ist dem Ruhme des Verfas-
sers gleichwohl nicht nachtheilig gewesen, und die Kenner der
Geschichte werden, so wie in seinen andern Schxiften, seine ge-
wohnliche Unpartheiligkeit darinn antreffen, und die moralische
Erzählung von den Begebenheiten dieser berühmten Damen
kann nicht ohne Nutzen und Empfindungen gelesen werden«.
I sine anonymt udg. Bref om blandade ämnen. Stockholm.
1754. 3. St. S. 46 bemærker Karl Kristoffer Gjörwell i direkte
Fortsættelse af de ved Heltehistorierne anførte Linjer: »Däremot
äro hans Hjeltinnor nästan allihopa Europäiska. Han får då
tilfa.ll, at låta sin i sanning Stora Hjeltinna Drotning Margareta,
och et par andra Danska Fruar wisa sig med manliga bragder.
Kanske jag tänkt galit, kanske och rätt. Jag kunde wid detta
tilfället gjöra någon billig anmärkning öfwer hans mindre sanna
och anständiga utlåtelser öfwer wår Drotning Christina, men
Herr Hofrådet Archenholtz i Caszel har nog alfwersamt welat
rätta den gamla Mannen för sina satyriska omdömen så om
hans Hjeltinna, som hans Memoires de Christine, hwilka Baron
Holberg efter sit sätt at tänka anset snarare för en förswars-
skrift och et widlöftigt loftal [Fodnote: Panegyricus], än en san-
färdig och pragmatisk Historia.« og 7. St. S. 75—76: »Baron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
