Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EPISTLER 407
dum Latter« rettet til »Latter« og »nogle af hans Skrifter« til
»mange af hans Skrifter«. I den 1786 skrevne Karakteristik af
Holberg (Saml. Skrifter. IV. Kbh. 1789. S. 308) udtrykker han
sig noget mere anerkendende: »I hans moralske Værker og
Epistler viser han udbredt Læsning, og afhandler mange Ting.
Gid han der havde udtrykket sig nøiere, og mere eftertænkt
Sagerne! og gid han aldrig havde skrevet sine Fabler!«
I sine Fragmenter over Holberg (Athene. IX. Kbh. 1817. S.
115) bemærker A. E. Boye: »Holbergs latinske og danske Epist-
ler indeholde, hine hans Autobiographie, disse hans Meninger
over mange forskiellige, Videnskaberne og det borgerlige Liv
vedkommende, Gienstande. Begge disse Værker ere af høi In-
teresse for enhver, som ønsker nøie at kiende en udmærket Mand,
en stor og sielden Aand .... De danske Epistler . . . ere et vig-
tigt Bidrag til Kundskab om denne sieldne Mands Meninger og
Domme ..., de indeholde ogsaa meget til Oplysning af hans
tidligere skrevne Autobiographie. Desuden ere de endnu et Be-
viis paa, hvor almeen-interessant ethvert Æmne bliver under
Forfatterens Pen; han veed overalt paa passende Steder at an-
bringe interessante Ting af det store Forraad, hans mangfoldige
Læsning og mangeaarige Erfaring forsynede ham med, og for-
medelst den store Afvexling, de hyppigen forekommende muntre
og satiriske Breve, de historiske Anekdoter, ere disse Epistler
særdeles skikkede til underholdende og gavnrig Læsning for
Læge som for Lærde«.
Af nyere Domme kan, som i F. Fabricius’ nedenfor nævnte
Udgave 1858, anføres J. L. Heibergs i hans Udsigt over den
danske skjønne Literatur. Kbh. 1831. S. 59: »De ere at
betragte
som den sidste Extract af hans Vittighed, Lærdom og Tænk-
somhed. Alt, hvad der findes adspredt i hans andre, forskjellige
og mangfoldige Skrifter, er her ligesom samlet i eet Brændpunkt.
Værket har allermeest Lighed med et populært Ugeblad. Uagtet
det er et af hans meest underholdende Skrifter, er det dog kun
lidet bekjendt«.
J. S. Welhaven, Om Ludvig Holberg. Chria. 1854. S. 21: »Til
Opfatningen af Holbergs Livs- og Samtidsforholde give Epist-
lerne mange vigtige og interessante Bidrag, og skjønt man ikke
sjelden her, i matte Gjentagelser af tidligere Betragtninger, og i
ganske ubetydelige Afhandlinger kan see Alderdommens og en
udnyttet Tænknings Mærker, træffer man
dog ogsaa en stor
Del Epistler, hvori endnu saavel hans
Skarpsindigheds som
hans skjemtsomme Lunes fulde Præg er bevaret. Intet andet af
Holbergs Værker fører os saaledes ind i den omfattende Kreds
af hans Studier og Sjelsinteresser. Vi dvæle her ved hans Ar-
beidsbord, læse i hans opslagne Bøger og gjøre Indblik i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>