Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PEDER PAARS 143
skyldninger, thi kunde Man ei engang gaa med Virgil i Trav
og ikke med Homero gallopere, hvorledes skulde man da flyve
med de Andre? Omkvædet maatte blive det alt for sande: fra
os til Paradis er nu slet ingen Fart. Man lærte at betragte Krø-
niken som et halvt Eventyr om allehaande pudsige Ting, et
Spil af Tilfælde og Daarskab: Man loe ad de berømteste Mænd,
ad Lærde og Præster, og bildte sig ind, at man var ligesaa god
og en Hob klogere end hine, og at hvad disse latterlige Perso-
ner havde at føre, vel ei heller var stort bevendt. Kort, Man
turde nu uden Skam bekende, at Man hverken var Kristen,
eller havde Agt for, end sige Lyst til boglig Konst eller mande-
lig Bedrift, thi til alt havde Man et Sprog, og var vis paa de
Leendes Medhold. Dette er ingen Drøm og intet Greb i Luften,
men tør Sandhed, og denne Synsmaade kiendes ligefra Holbergs
Dage i de halve danske Bøger, og nu i Tusinders Tale. At vur-
dere Holbergs Brøde, er umuligt, han er Nordens Voltære, men
saameget bedre end Sydens, at det hartad er Synd at nævne
ham saa; kun i et sunket Tidsalder kunde han opstaa og gøre
stor Skade; skyldfri er han ikke, men selv i en kristelig Alder
kan Meget af hans Skrift læses baade med Nytte og Behag, thi
hans Spot kan ikke ramme Kristendom eller boglig Konst, uden
paa en Tid, da de drives bagvendt; Misbrugen maa ei skrives
paa hans Regning, og om en Mands Hjerte maa man dømme
varlig«.
En Smule Anerkendelse faar Peder Paars dog ogsaa af Grundt-
vig, naar han i sit Digt om Ludvig Holberg (i Danskeren. II.
Kbh. 1849. S. 554) siger:
Geert Vestfaler og Peder Paars
De er vel begge to tilaars,
Kan dog ei lukke Munden op,
Før jo maa lee baade Sjæl og Krop!
I sine Fragmenter over Holberg (i Athene. V. Kbh. 1815. S.
487—88) anstiller A. E. Boye en Sammenligning mellem Peder
Paars og Voltaires La pucelle d’Orléans og, efter at have frem-
hævet sidstnævnte Digts Obskønitet og Religionsfjendskab, skri-
ver han: »Holbergs Peder Paars er derimod et Værk uden slige
fremmede Indblandinger og stridige Bihensigter. Det er renco-
misk, intet fiendsk og arrigt Sindelag, ingen uforsonlig Bitterhed
stikker frem og desorganiserer det Hele: det er med alt sit over-
givne Lune og sine mange diærve Revselser, dog stedse elsk-
værdigt, og selv den Revsede fik ingen egentlig Grund til at
forbittres. Hine Revselser ere stedse retfærdige, og den moralske
Billighed fornærmes ikke, men tvertimod hævdes. Alle de for-
skiellige og stærke comiske Dele falde dog harmonisk sammen
til et stort og imponerende Heelt, hvilket igien frembringer et
Totalindtryk, ublandet og netop saadant som det af et comisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
