Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 PEDER PAARS
Dem fandt man ei, dem kunde man ei finde,
Saalænge man end fra Olympen ei
Til Herrens Himmel havde fundet Vei.
Saa Oldtids Giands er skjult den Dag i Dag
For hver som seer i Guder kun Bedrag;
Thi ret som intet Folk var mer end sine Guder,
Saa er det og for os; vi mindre eller meer,
End sløve, lyse Blik udi dets Guder seer.
Dit Øie, Holberg, for hver Hedningold
Fik, som din Tid, og du fra dine Fædre,
Dem fried Luther fra Afguders Vold,
Og Hedningguder kunde de ei hædre.
Men Blikket, som din Tid dig gav for Heltedaad,
Fra eders Fædre det 1 arved ingenlunde,
Det hvasse Sværd hos Jer var blevet til en Braad,
Med den I stak, da ei med det I hugge kunde.
Saalænge Kristi Aand var over Stat og Kirke,
Saalænge Danmarks Folk saamangen stor Bedrift
Ved Jesu Kristi Kraft end mægtede at virke,
Var Øiet og opladt for Daad i gammel Skrift,
Var det og deres Lyst at digte og at skrive
Om Heltefærd og Daad paa gammel nordisk Viis,
At til Eksempel det for Sønner kunde blive,
At ingen Helt saa gæv forlorede sin Pris.
Mod denne Grundtvigske Karakteristik optraadte Rahbek i sit
Ugeskrift: Sandsigeren. 1. Aarg. 2. Bind. Kbh. 1811. Nr. 34. S.
522—35, idet han tillige inddrog Verslinjerne i Idunna. Det er
en paa Rahbeks sædvanlige Maade særdeles ordrig og snakke-
salig Forherligelse af Holberg og hans Forfattervirksomhed i al
Almindelighed.
Af større Interesse er Grundtvigs Udtalelser i Kort Begreb af
Verdens Krønike i Sammenhæng. Kbh. 1812. S. 314—15: »Nu
kom Holberg med sin forunderlige Gave til at se og vise Alt
bagvendt, samt til at bortkyse Alvor og snerte Daarligheder.
Forholdet imellem Tid og Evighed slog han hen med Spas: at
Tid er mod Evighed, som liden Landsby mod en stor og mæg-
tig Stad; Fædrenes Liv afmalede han i sine Komedier og i Pe-
der Paars, som et Væv af Daarskab, og derved fik Man Mod
til at anse Gudsfrygten, der hos Mange var et Mundsveir, for
en Del af den gamle Daarlighed. Man fik Skuespil, og kunde
baade ude og hiemme le ad de alvorlige Vinteraftener med deres
ubeleilige Tanker. At leve kristelig og nære sig af Vrag, blev
et sammenhængende Begreb, det blev en kostelig Spas, at Ingen
var salig før han kom i sin Grav, og naar Luther, Kingo eller
en anden aandelig Sanger bød Sjælen løfte sig til det Usynlige
paa Troens Vinger, kunde Man hos Paars lære tusende Und-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
