Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEXERI ELLER BLIND ALLARM 531
paa Latin og Tysk), den anden 1696 i Thisted med Sognepræ-
sten Ole Bjørn i Forgrunden, beskrevet af Arni Magnüsson i
Kort og sandfærdig Beretning om den viit-udraabte Besettelse
udi Thisted. Kbb. 1699. Om disse Kilder kan henvises til Hol-
bergs udv. Skrifter. Udg. ved K. L. Bahbek. III. Kbh. 1804. S.
468—70; VI. Kbh. 1806. S. 472—74; K. L. Rahbek, Om Lud-
vig Holberg som Lystspildigter. III. Kbh. 1817. S. 95—121; E.
C. Werlaulf, Historiske Antegnelser til Ludvig Holbergs atten
første Lystspil. Kbh. 1858. S. 492—99; Holbergs Komedier, udg.
af Jul. Martensen. VII. Kbh. 1900. S. 95—102; Edda. XI. Kria.
1919. S. 137—39; Holberg Aarbog. 1923. S. 46—88 (Reidar Th.
Christiansen, Holberg og folketraditionen).
M. H. t. Enkeltheder kan anføres Hesperus. V. Kbh. 1821. S.
427 om den Veksel, der fører Leander i Ulykke og smstds. S.
434—35 om en 1725 indlruffen Begivenhed, at en Kvinde havde
gjort Pagt med Djævelen; Dania. IV. Kbh. 1897. S. 203 og E.
Gigas, Litt, og Historie. II. Kbh. 1899. S. 169 til 3. Akts 4. Scene
om Leanders List for at faa Tyven til at bekende.
I Edda. VI. Kria. 1916. S. 340—42 har Hans Brix foreslaaet
nogle tekslkritiske Rettelser.
I sit Ad virum perillustrem Epistola secunda (i Opuscula qvæ-
dam Latina. Lipsiæ. 1737. S. 226) nævner Holberg blandt de
Stykker, der først blev trykt i Den Danske Skue-Plads. V. 1731
dette Stykke, som »Terror Panicus« og skriver om dette og de
andre først her Irykle: »Argumenta istarum fabularum exponere
supersedeo, sufficit ut dicam, omnes philosophicas esse ac mo-
rales, quamvis tituli plerique nil, præter nugas polliceri videan-
tur«.
Desuden omtaler han det i sin 447. Epistel (Bruuns Udg. V.
Kbh. 1875. S. 23) mellem dem af hans Komedier »hvorudi ingen
Elskov findes« og i den 506. Epistel (smstds. S. 168), hvor det
hedder: »Blind Allarm, som viser, at en ringe Ting kand sætte
et heelt Land i Bevægelse, og hvorledes en Løgn kand ved Til-
læg forøges«.
Martensen har rimeligvis ogsaa Ret, naar han (i sin Udg. VII.
Kbh. 1900. S. 102) formener, at Holberg i sin 455. Epistel (Bruuns
Udg. smstds. S. 38) ved en Fejltagelse er kommet til at skrive
Uden Hoved og Hale istedetfor Hexerie eller Blind Allarm, hvor
han anfører Stykket som et Exempel paa, at »et Skue-Spill,
hvor udi ingen Elskov er, kand med Succes forestilles paa en
Skue-Plads«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
