Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN PANTSATTE BONDEDRENG 113
og smstds. X. Kbh. 1903. S. 134—36 har Kr. Nyrop henledt
Opmærksomheden paa Oeuvres facétieuses de Noel du Fail,
publiées par J. Assézat. Paris. 1874. II. S. 91—95, hvor en lig-
nende Fortælling findes.
I Om Holberg som
Lystspildigter. III. Kbh. 1817. S. 136 be-
retter Rabbek, at den gamle Professor Abraham Kali havde for-
talt, at der i Stykkets oprindelige Affattelse havde været en Re-
plik, hvor Bondedrengen paa Leerbeutels Spørgsmaal, om han
ikke kunde ønske at tjene i Kongens Gaard, skulde have svaret,
at det havde han ingen Næse til —
og at der ved dette Svar
skulde have været sigtet til Fr. Rostgaard, hvis Portræt fremviser
en ualmindelig plump og kødfuld Næse. Martensen finder i Over-
ensstemmelse med sin ovenfor fremsatte Formodning denne For-
tælling meget sandsynlig, thi, hvis Komediens første Halvdel var
skrevet 1722, kunde man nok tænke sig, at Holberg efter Rost-
gaards Optræden overfor Peder Paars, kunde have haft Lyst til
at snærte til ham, men at han næppe vilde have gjort det, hvis
Komediens første Akt først var skrevet i 1726, da Rostgaard
Aaret i Forvejen var
styrtet og Holberg næppe saa vilde have
tilladt sig at drive Spot med den faldne Storhed. Hermed stem-
mer nu ikke, at Martensen (S. 164), hvor han vil fastsætte Stedet
i 1. Akt 3. Scene, hvor den antagelig udeladte Replik skulde
have staaet, i en Note skriver om den, at den blev sagt ved
Stykkets Forestilling paa Teatret i Grønnegade, hvilken bevisligt
fandt Sted første Gang 26. Juni 1726 og da var
Rostgaard jo
allerede styrtet.
Hvorvidt Kalis Beretning overhovedet har noget paa sig, er
vel tvivlsomt; Werlauff (i Historiske Antegnelser til Ludvig Hol-
bergs atten første Lystspil. Kbh. 1858. S. 344) afviser den ganske
som et uhjemlet Sagn.
Om den mulige Hentydning til Georg Friedrich Franck de
Franckenau, der kunde ligge i Bondedrengens Forvandling til
Pfalzgreve, er talt ovenfor (S. 106).
Til Forstaaelse og Karakteristik af Den pantsatte Bondedreng
kan henvises til Holbergs udv. Skrifter. Udg. ved K. L. Rahbek.
IV. Kbh. 1805. S. 51—54; VI. Kbh. 1806. S. 475—83; Rahbek,
Om Holberg som
Lystspildigter. III. Kbh. 1817. S. 122—38; Holbergs
Komedier, udg. af Jul. Martensen. IX. Kbh. 1902. S. 139—51.
I sin 447. Epistel (Bruuns Udg. V. Kbh. 1875. S. 23) nævner
Holberg lige Den Pantsatte Bonde-Dreng imellem de Komedier,
»hvorudi ingen Elskov findes«.
I Edda. VI. Kria. 1916. S. 343—45 har H. Brix fremsat For-
slag til nogle tekstkritiske Rettelser.
Ehrencron-Müller, Holberg Bibliografi. III. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
