Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 KOMEDIER
RUMÆNSK OVERSÆTTELSE
Stykket findes oversat paa Rumænsk u. T. Amanetul i Trei
comedii de Ludwig Holberg. Din Daneza de Stefan Bezdechi.
[Bukarest. 1922] S. 137—76.
OM DEN PANTSATTE BONDEDRENG
Emnet til Den pantsatte Bondedreng har Holberg ligesom Em-
net til Jeppe paa Bjerget taget fra Jesuiten Jacob Bidermanns
latinske Anekdotesamling »Utopia« fra 1640, 5. Bog 45—51 Ka-
pitel. Det paagældende Afsnit er af Rahbek (dog med danske
Navne istedetfor de oprindelige latinske) oversat i Holbergs ud-
valgte Skrifter. VI. Kbh. 1806. S. 475—83 og optrykt i Marten-
sens Udg. IX. Kbh. 1902. S. 143—50.
Martensen har fremsat en Formodning, som synes at have
endel Rimelighed for sig. Som det ovenfor ved Uhlichs tyske og
le Roys franske Bearbejdelse er omtalt, virker det lidt forunder-
ligt, at Pernille, der i første Akt af Holberg synes forudbestemt
til at spille en stor Rolle i Handlingen, helt forsvinder i de to
sidste Akter. Heraf slutter Martensen (anf. Skr. S. 140 ff), at den
første Halvdel af Stykket er skrevet længe før den sidste; men
efter at den første Halvdel (Martensen mener dermed 1. Akt og
noget af 2.) var skrevet, henlagde han det ufuldendt og benyt-
tede istedetfor Bidermanns Fortælling til Grundlag for Jeppe paa
Bjerget. I 1726 skulde saa Aktørerne have bedt Holberg om en
ny Komedie at opføre ved Terminstiden og Holberg skulde ved
denne Lejlighed have taget den gamle ufuldendte Komedie frem
og uden at ændre noget i den allerede skrevne Halvdel (hvad
der forøvrigt stemmer godt med hans Sædvane, naar han tog sig
for at omarbejde noget i sine Stykker, hvorved der næsten altid
fremkom Modsigelser og Uoverensstemmelser), have sat en Slut-
ning til den uden at tage Hensyn til, at Enden ikke kom til at
stemme med Begyndelsen. Med en vis Ret hævder Martensen,
at man derved ogsaa lettere forstaar, at man i 1. Akt af »Den
pantsatte Bondedreng« finder nogle »Morsomheder«, der allerede
har været benyttet af Holberg i »Den ellevte Juni« og »Melampe«;
thi efter Martensens Formodning skulde »Den pantsatte Bonde-
dreng« have Førsteret til dem som den ældste og Holberg, der
ikke lod noget af sine Indfald gaa til Spilde, anvendte dem da,
medens »Den pantsatte Bondedreng« henlaa uafsluttet, i sine andre
Stykker. Det er som sagt kun en Gisning, som ikke lader sig
bevise, men heller ikke helt kan afvises.
I Dania. V. Kbh. 1898. S. 165 har E. Gigas paavist, at det
samme Motiv som i Bidermanns Utopia findes i den af G. Brunet
udg. Samling: L’élite des contes du Sieur d’Ouville. Paris. 1883.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
