- Project Runeberg -  Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814 / 12. Holberg : 3 /
117

(1924-1939) [MARC] [MARC] Author: Holger Ehrencron-Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PERNILLES KORTE FRØYKEN-STAND 117
den Sædvane at udsætte Børn til Opfostring«, hvilket var almin-
deligt i Frankrig, men
temmelig usædvanligt i Danmark. Som
bekendt spiller dette, at et Barn, der var givet fremmede til Op-
dragelse ganske kort efter Fødselen, bliver ombyttet med et
andet en vigtig Bolle i Pernilles korte Frøkenstand og dette
kunde tyde paa, at Holberg, som af Rahbek hævdet, kunde
have laant Ideen fra Fransk, men
paa den anden Side er Sujettet
med forbyttede Børn et af de hyppigst benyttede i Komedie-
digtningen fra den tidligste Tid. Det lader sig derfor næppe
fastslaa, at Holberg skulde have kendt og benyttet Dufresnys
Stykke. Tilmed er det jo ikke hos Holberg en »Udsættelse« for
længere Tid, men kun, medens Forældrene foretager en nød-
vendig Rejse, saa Ligheden kan ikke siges at være særlig stor.
I sin 331. Epistel (Bruuns Udg. IV. Kbh. 1873. S. 83) omtaler
Holberg den franske Skik, »at man strax efter Fødselen skikker
spæde Børn ud paa Landet, for der af fremmede Qvinder at
opklækkes; hvilket een og anden Gang haver givet Anledning
til Børnenes Forbyttelse, og haver saadant Uheld givet mig
Materie til det Skue-Spill, som kaldes Pernilles korte Frøken-
Stand«.
Ogsaa i dette Stykke findes en af disse Uoverensstemmelser,
som man saa tidt støder paa hos Holberg. I 2. Akt 6. Scene,
hvor Henrich planlægger Intrigen, taler han om de fire Per-
soner »Kiemen af det hele menneskelige Kiøn«, de fire Gau-
diebe, som
præsenteres for Publikum i den paafølgende Scene
og hvis Hjælp han skal gøre Brug af til at føre Jeronimus bag
Lyset. I den 7. Scene, hvor Henrich mønstrer sine Hjælpere,
udspørger han de tre om deres Navn, og tildeler dem deres
Hverv, men den fjerde spiller slet ingen Rolle. I 3. Akt op-
træder denne Fjerdemand slet ikke, medens de tre andre der-
imod røgter deres Ærinde, ganske vist ikke som oprindelig
foreslaaet, thi Henrich og den ene Gaudieb spiller Munke, den
tredje, der skulde have ageret Pernilles Moder, den gamle Lucie,
har maattet overtage Rollen som den falske Notarius, idet Hol-
berg i hans Sted har ladet den virkelige Lucie optræde. Man
har i Reglen antaget, at det skyldtes Holbergs almindelige
Skødesløshed, men Martensen har (i sin Udg. I. Kbh. 1897.
S. 71 ff.) fremsat en anden Forklaring. Ved Teatret i Lille
Grønnegade var der kun 3 Aktricer og da disse i Forvejen
havde Roller i Stykket, maatte Lucies Rolle nødvendigvis over-
tages af en af Aktørerne. I 3. Akt havde Henrich altsaa fire
Aktører til Hjælp ved sin Intrige: den ene Munk (den anden
agerede han selv), den falske og den rette Notar og endelig den
som Lucie udklædte Aktør. Derfor skulde Holberg have sat
en ny Slutningsscene, den hvori Gaudiebene præsenteres, til
2. Akt. »De fire Gaudiebe ere altsaa ikke at ansee for virkelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 01:36:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hemforf/12/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free