Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SGANARELS REYSE 179
vermakelyke blyspeelen door Lodewyk Holberg. Zesde en laatste
deel. Amsterdam. 1768. S. 219—60.
I Revue d’art dramatique. 1897. Paris. S. 907—24 findes en
fransk Oversættelse af dette Stykke u. T.: Voyage de Sganarelle
au pays de philosophie. Comédie en un acte. De Auguste Mon-
nier et Georges Montignac d’aprés une vieille piéce de Ludwig
Holberg.
OM SGANARELS REYSE
Emnet er hentet fra 9. Kapitel af Niels Klim om det filosofiske
Land, men som allerede Rahbek har bemærket staar »Skue-
spillet baade i Høviskhed og Tugtighed tilbage for Fortællingen,
som det overalt næsten lader til, at Holberg i sine ældre Dage
ved det plumpe og haandfaste søgte at oprette Savnet af det
muntre og vittige, der i bedre Tider oplivede hans Lystspil«.
Tillige henleder Rahbek Opmærksomheden paa, at foruden Swifts
Gulliver, der overhovedet var Forbilledet for Niels Klim, har
tillige Moliéres Le mariage forcé og Théatre Italien afgivet Mo-
tiver til enkelte af Scenerne.
Til Forstaaelse og Karakteristik af Stykket kan henvises til:
Holbergs udvalgte Skrifter. Udg. ved K. L. Rahbek. V. Kbh.
1805. S. 524—26; Athene. IX. Kbh. 1817. S. 350—51; Rahbek,
Om Holberg som
Lystspildigter. III. Kbh. 1817. S. 460—66
(hvor det ovenfor anførte Citat findes S. 462); Holbergs Komedier,
udg. af Jul. Martensen. XI. Kbh. 1904. S. 106—16. Paa sidst-
nævnte Sted (S. 115—-16) gør Martensen opmærksom paa, at
den i Udgaven 1754 trykte besynderlige Angivelse i Personlisten
»Philosophi kand tages i Fleng. Iligemaade Qvinderne, hvilke
maa være udi saadan Dragt, som de 3 Gracier have«, rimeligvis
nok stammer fra Holberg selv, men kun har været ment som
en Avis til Teatret og ikke egentlig været bestemt til at beholdes
ved Offentliggørelse. Da det sidste Bind af Den danske Skue-
plads blev trykt efter Holbergs Død, blev den imidlertid af
Skødesløshed bibeholdt, ligesom Tilføjelsen efter Stykkets Titel:
»Hvorudi skiemtes med de gamle philosophiske Secter«.
I sin 447. Epistel (Bruuns Udg. V. Kbh. 1875. S. 16) skriver
Holberg: »Strax derpaa [efter at have skrevet Plutus] fuldfær-
digede jeg et andet lidet Stykke udi een Act, kaldet Sganarels
Reyse til det Philosophiske Land; Argumentet er taget af Klims
Underjordiske Reyse. Udi samme Skue-Spil skiemtes med de
fleste Philosophiske Secter, sær med deres Grimacer«.
DEN STUNDESLØSE
Den Stundesløse. Comoedie udi 3 Acter fremkom første Gang
i Den Danske Skue-Plads. 5. Tome. Trykt Aar 1731.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
