Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 NIELS KLIM
ovenfor citerede Brev fra Gram til Chr. Rantzau (
21
/b 1741), for
at faa Bogen forbudt, men, hvad enten det nu var
Kongen,
Christian VI selv (jfr. Jens Møller, Mnemosyne. II. 1831. S. 335
—41), der forhindrede dette, eller muligvis besindigere Mænd
indenfor Præsteskabet og maaske ogsaa Universitetet, der lagde
sig imellem, lykkedes det ikke at stanse Forhandlingen af den.
Forøvrigt kender man kun lidt til hele denne Sag; Werlauff
(i Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 330) citerer et Uddrag af en utrykt
Tale, som Pontoppidan 1752 holdt ved Indvielsen af Seminarium
Fridericianum i Bergen »de Bergensibus in republica literaria
claris« og hvori der forekommer en Ytring, som muligvis tager
Sigte paa Niels Klim, skønt det ikke er aldeles sikkert. Men af
større Interesse i denne Sammenhæng er en Passus i Nogle
Mærkværdigheder, som angaaer Henric Gerner. 2. forbedrede og
formerede Opl. Kbh. 1777. S. 123—25, hvorpaa den bekendte
Bogsamler Rasmus Borch først har henledt Opmærksomheden
(jfr. A. E. Boye, Holbergiana. I. Kbh. 1832. S. 221). Det hedder
her: »I mit Embeds-Tid i Kiøbenhavn
*
1
) havde jeg den Ære at
være bekiendl med en vis Mand, som ikke allene var en lærd,
men endog en ganske billig og brav Mand; han var en
god
Skribent, og havde ved sine Skrifter erhvervet sig hos mange
Anseelse og Respect; han hørte og til vor Frue Meenighed, som
jeg var Præst til. Jeg kan vel ikke sige, at han var en saa
flittig Kirke-Gænger, som mange andre, dog veed jeg vist, at jeg
undertiden saae ham der i Kirken; jeg veed og, at han engang
i et vist Selskab gav sin Censur over mine Prædikener, dog
blot med disse Ord: Det den Mand prædiker, det troer han
selv. Jeg besøgte ham, og han besøgte mig; dog skeedte det
paa begge Sider sielden, og ikke over et Par Gange. Denne
brave og lærde Mand havde en Deel faaet Mistanke til, ligesom
han over nogle af den Christelige Religions Grund-Sandheder
skulde tænke noget frit. Jeg veed ikke, hvorvidt han deri var
skyldig eller uskyldig; men det veed jeg, at ved den Leylighed,
at han engang gav et vist Skrift ud, blev en Deel af de Herrer
Geistlige allarmerede derover, og yttrede dem med Lyst til at
ville have fat paa ham, for at bekehre paa ham, [Fodnote her-
til: Siden Sagen i sig selv var absurd, saa har jeg og derom
brugt absurde Ord, da jeg ellers vel veed, at det er ingen Dansk
Talemaade: at bekehre paa Folk], Jeg derimod, som efter den
almindelige Talemaade skulde være denne Mands Sielesørger,
var deri med mine kiere Ordens-Brødre ikke eenig, som jeg og
kan sige i Sandhed, at fra den Tid af jeg selv fik christelig
Troe og ret Forstand, saa har Bekehrsucht aldrig plaget mig.
’) Henrik Gerner, Sønnesøn af den bekendte Biskop af samme Navn, kaldtes
i Nov. 1738 til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke i Kbh. og indehavde
denne Stilling, til han 1747 søgte sin Afsked og sluttede sig til Herrnhuterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Mar 10 01:36:51 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hemforf/12/0238.html
