Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Clasen, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Clasen, Christian, er f. 1718 i Meklenborg i Nærheden af Ro-
stock, Søn af en Præst. Han studerede i Rostock, men gik siden
i dansk militær Tjeneste og blev Sergeant i det jyske hvervede
Infanteriregiment.
12
/» 1742 blev han Fændrik, 1743 Adjutant,
Vi 1744 virkelig Fændrik og s. A. Selcondlieutenant,
19
A 1752
Premierlieutenant ved samme Regiment. Vs 1756 fik han Ka-
rakter af Overkonduktør af Fortifikationen og Tilladelse til at
gaa i fransk Tjeneste. 1757 tjente han ved den da i Tyskland
værende franske Armé, fik Vs s. A. Karakter af Ingeniør-Kaptajn
ved det jyske Regiment.
2
/n 1761 blev han forflyttet fra dette
Regiment og ansat som virkelig Ingeniørkaptajn ved Fortifika-
tionen i Holsten. 16
A 1762 udnævntes han til Generaladjutant
hos Generalfeltmarskal Grev Saint-Germain,
18
/ß 1772 til Ingeniør-
Major og s. A. til Chef for det norske Ingeniørdetachement.
16
/s
1775 fik han Titel af Oberstlieutenant af Infanteriet,
2
% 1779
blev han Oberst, 1780 første Direktør ved Norges Opmaaling og
1788—95 Enedirektør. 1788 blev han Generalmajor og tog sin
Afsked 27
/is 1793, ved hvilken Lejlighed han blev Ridder af
Dannebrog, f
6
/i 1796.
Han testamenterede den norske militære Skole alle sine efter-
ladte Haandskrifter.
V. E. Tychsen i Biograf. Lex. III. p. 594—95. —
Rawert, Det danske Krigs-
Bibliothek. III. 1796. p. 65—82. —
Hegermann, Den norske militære Skole. 1796.
p. 51. 94. 102. —
L. Eft. 1797. p. 483. —
C. M. de Seue, Norges geografiske Op-
maaling. 1878. p. 275. —
Anker, Norske Generalspersoner, p. 73—74.
I J. H. Rawerts Danske Krigsbibliothek. I. 1794. p. 466—78. Almindelig
Beregning over Minerne. Efter Belidors Theorie. —
p. 478—87. Belidors
Mine-Theorie i kort Begreb efter Forsøgene i la Ferre. —
II. 1795. p.
132—70. Theorie om den stærkeste Bielke, som kan skieres af en Tøm-
merstok.
I Andr. Böhms Magazin für Ingenieure und Artilleristen. 1777 ff. II.
p. 335—52. Versuch eines analytischen Beytrages zur Feldtbefestigungs-
kunst. —
III. p. 243—52. Allgemeine Auflösung der Aufgabe den Schwer-
punkt im Kanon zu finden, wenn dabey auf die Traube und die Friesen
nicht gesehen wird. —
IV. p. 1—10. Von der innern Vertheidigung in
kleinen und groszen Vierecken, wie auch in den Rechtecken. —
p. 127—58.
Von der Verhältnisz der Face zur Flanke. —
Von den Futtermauern. —
Von einer stürmischen Festungs-Manier. —
V. p. 239—48. Den Schwer-
punkt in einem abgekürzten sowohl vollen als hohlen Kegel, also auch
im Geschütze, zu finden. —
VI. p. 93—120. Berechnung der Dicken der
Widerlagen und Pfeiler zu gemauerten Brücken, nach den Principiis
des John Müllers. —
p. 123—34. Gedanken über einige Punkte in der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
