Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Paa Præstgardsholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Handelsstedet laa. Og der vokste siden «Byen»
op. Men over den gamle Kirkegrund havde nu
Præstgardsættens Ploge gaat i mer end 200 Aar,
og Velstand og Tryghet havde fulgt Gaarden i
de lange Tider.
Men gamle Gunnar, som i den sidste Mands«
alder havde sittet med alle Præstgards Herlig«
heter, gik ikke tryg og rolig mot Graven som
hans Fædre før ham havde gjort. Olav, Sønnen,
som for et Par Aar siden overtok Gaarden, havde
forandret sig slik i det sidste, at Gunnar begyndte
at bli ræd. Der var saa mange Bønder i senere
Tid, som havde solgt sine Eiendomme. Siden
Værkets sidste store Utvidelse med Kjøp i Flæng
af Gaarde og Skoger langs Elven var det som
en Feber havde grepet Folket, og Olav var en
af dem som havde ladt sig rive med og var be«
gyndt at spekulere. Skog havde han allerede
solgt mot Gunnars Vilje, og han forsømte mer
og mer Gaarden. Og da han for et halvt Aars
Tid siden havde giftet sig med Frk. Hansen,
Datter af en Vagtmester ved Værket, holdt han
mest til dernede. Gunnar vidste ikke, hvad han
drev med; han vidste bare, at Gaarden drev
han saa maatelig.
Olav havde hurtig utviklet sig til en typisk
Overgangsmand, usikker og misfornøiet, med et
Ben i den nye og et i den gamle Verden. Han
havde faat Øinene opladt for «Bondens slit«
somme Kaar», men var Arving til en Bonde«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>