Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Bølger i Gaasedammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Brita havde under Gunnars Tale sittet med
de foldede Hænder i Fanget, og den Tid da
Gunnar var en Høvding i Bygden, var blit saa
levende for hende.
Og Taarerne som strømmet, ænset hun ikke.
Nu reiste hun sig og gik bort til Gunnar og
takket ham.
«Eg tykkjer det er so underlegt ikveld,» sa
hun; «det er som noko maa hende. — Men no
fær me vei faa os Mat.»
Og hun gik hen og talte med Sverre, som
reiste sig og bad alle gjøre saa vei at gaa ind i
den andre Stuen. De havde lang Vei, og han
haabet, at ingen reiste før de havde faat lidt
Kvældsmat, om de da vilde ta tiltakke.
Og de fik et Maaltid, som imponerte selve
Generaldirektøren. Det var en ren Herregaards*
middag, endda der ingen Vine var og ingen
behanskede Tjenere. Men Kalvesteken var ma=
keløs; det hjemmebryggede 01 var han næsten
blit forfalden til i den Tid han havde vært i
Bygden. Det var rikt og deiligt, og slet ikke
nogen Barnedrik. Tvertimot. Og han fik Trang
til at takke den udmærkede Værtinde med et
Par Ord, til hvilke ogsaa et Par Bemærkninger
i Anledning af Gunnars Tale kunde knyttes.
Han reiste sig og vendte sig smilende mot
Brita; hans Øine var fulde af oprigtig Beundring
og Velvilje. Da, med det samme han lukket
Munden op for at tale, suste en Sten ind gjen=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
