Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Under Bræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
havde mest Lyst til at danse nedover og møte
ham som kom.
Sæteren laa som en Huldreheim oppi Lien
med smaa graa Tømmerhus paa en grøn Vold
som lyste lang Vei i den mørke Furuskogen.
Men et Stenkast ovenfor begyndte det lyse
Bælte af Løvskog med Kronglebirk og graat
Siljekrat, som dannet Overgangen til Høifjeldets
Lyng« og Mosevidder.
Da Liv den Kvæld gik opover for at møte
Buskapen, var Kaare med. Og Skogens Trold«
dom fanget dem, saa de syntes de var alene
i Verden. De havde fjaset og holdt Leven med
alle Ting nede paa Sæteren, saa Gunnar tilsidst
havde sagt, at han vist maatte tjore dem hver
for sig snart; men da de pludselig blev alene
heroppe i Skogen, blev de forlegne og alvorlige.
Liv begyndte at snakke om Præstgard. Spurgte
Kaare, hvordan han trodde det gik. Han for«
stod, at hun nok altid gik og tænkte paa det.
Endnu gik Gunnar der som Forpagter; men
han var rolig nu; for han var likesom viss paa,
at det snart maatte bli en Forandring i det.
Selskapet havde jo ikke længer Bruk for Gaar«
den. Og en Utvei til Penger syntes han nu
tro det maatte bli. Eli og Præsten Holdt havde
jo sagt sig villige til at støtte og likesaa Brita
Sørli. Liv var klok og tok alting roligt og for«
nuftigt; men Far og Heimegarden laa hende
altid paa Hjerte, og helt glad kunde hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
