Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Skylden maa have ligget hos mig. At der er en Forskellig
hed, er sikkert nok; men hvad gør ogsaa det egentlig, naar
bare det rette Øje er der til at se den? — Jeg kunde være
bleven en slem En, hvis jeg havde faaet Lov at gaa saadan
som for et Par Aar siden. Men der var En, som hindrede
det, som gjorde mit Væsen mere aabent og mildt og forjog
den Kulde, som i lange Tider kunde hvile saa tungt over
mig. Det er Dig, jeg skylder, at jeg igen med et frit og
glad Sind kan gaa herhjemme mellem Forældre og Sø
skende, for hvem det dog vist ofte har været en Plage at
se paa saadan en Dødbider, som jeg dengang var. Jeg me
ner slet ikke, at jeg er ganske udskreven fra Hospitalet, —
det bliver jeg vel aldrig, og det er vel i sin Orden; men vist
er det, at jeg bliver bange for mig selv, naar jeg tænker
paa, hvorledes jeg var for tre Aar siden . . .
Jeg har i dette Efteraar lært Marie (min Søster) at ken
de. Sagen er vel den, at jeg har trængt mere til hende, da
jeg ikke havde Dig. Hvor det dog er en ægte, uforfalsket,
barnlig 3)Xl ! Der er (-uld i hende, og det vil staa sin Prø
ve. Og Prøven vil maaske blive haard; hun kender jo kun
til Medgang — men ogsaa den er et Slags Prøve.
i. Marts 1867. — Du sagde engang i Julen, at jeg aldrig
skrev Noget om mine Studeringer . . . Saavidt jeg kan kom
me til Klarhed med mig selv, er jeg overbevist om, at det
er det ene Rigtige, jeg gør, naar jeg stræber efter en mere
omfattende og dybere gaaende Erkendelse og Forstaaelse i
filosofisk Henseende. Det maa lede til et Maal, som for mig
personlig vil være af stor Vigtighed; jeg føler saa sikkert,
at mit Liv vilde blive holdningsløst og vaklende, naar jeg
afviste disse Spørgsmaal og lod dem staa hen i en übestemt
Taage. I den Henseende nærer jeg ingen Tvivl, uagtet
Maalet naturligvis ofte synes at skjule sig for mig, og jeg
forekommer mig selv saa afmægtig og saa kummerlig. Et
andet Spørgsmaal er det derimod, om det vil lykkes mig at
komme til et saadant Resultat, at det ogsaa udadtil fik no
gen Betydning. Man kan jo ikke komme længere, end Ev
nen strækker til. Men er Du ikke enig med mig i, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
