Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
første Hensyn er det vigtigste? (Derefter omtaltes de prak
tiske Udsigter; jeg tænker mig at tåge Doktorgraden, vir
ke som Lærer ved en Skole, og engang overtage en 21 de
private Latinskoler her i Byen.) At blive Universitetslærer
er noget, der i vort lille Land jo er et ligefremt Held, gan
ske uafset de Fordringer, det stiller til Begavelse og Per
sonlighed.
7. April 1867. — Nu skal jeg miste Skovgaard. Det kan
du tro vil blive et stort Savn for mig. Han skal være Hus
lærer hos en Grev Juel-Vind-Frijs paa Lolland . . . Saa skal
jeg ikke høre hans kraftige Skridt paa Trappen og stærke
Dundren paa Døren, som nu i saa mange Aar har bebudet
mig et kært Besøg. Det er ingen liden Gavn at have En,
man ret kan kalde sin Ven i Ordets fulde Betydning, med
hvem man kan tale ud af Hjertet og føle, at man bliver
ganske forstaaet.
16. Juni 1867. — Du kalder mig sand"..Jeg tror, at
denne Sandhed hos mig kan blive til en Banghed, der maa
ske slapper mig ikke saa lidt . . . Sand vilde jeg rigtignok
fremfor Alt være. Denne Sandhed, som er Et med Inder
lighed, er jo dog den eneste Betingelse for, at vi virkeligt
kunne kalde noget vort . . . Især er Usandheden saa van
skelig at komme efter, naar den skjuler sig bag et begej
strende Forsæt.
8. Septbr. 1867. — Undertiden har jeg en Fornemmelse af,
at jeg er paa en rigtig Vej — det vil sige paa en Vej, som
kan føre mig til, nva6 jeg tror, jeg nærmest skulde opnaa.
15. Septbr. 1867. — Det daglige Liv har sine Højde
punkter og sine store Fald i Henseende til Idealitet. Kunde
man blot holde den Overbevisning fast, at det er efter
Højdepunkterne, man skal dømme, og at det Skær, som fra
dem falder hen over Livet, er det sande Lys, hvori dette
skal ses.
22. Septbr. 1867. — (Om Julius Petersen). Hvad jeg ofte
har beundret som Energi og Villieskraft hos ham, tror jeg
egentligt mere er en rastløs Higen, som formaar meget,
Erindringer 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
