Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
sysler jeg med Historie og Islandsk, som jeg faar Brug for
ved min Undervisning.
14. Novbr. 1867. — I den sidste Tid har jeg læst endel
højt ak Shakespeare, især Søndag Aften, og ogsaa — hvad
der er en stor Nydelse — hørt Poul Kierkegaard læse. For
en 14 Dages Tid siden sade han, Troels Lund og jeg her
en Aften og læste Shakespeare lige til Klokken blev næsten
Et, uden at vi vidste af det.
24. Novbr. 1867. — En Forandring, der er foregaaet
med mig i dette Literaa!-, be3t22r i, at jeg ikke længere kan
stemme med Rasmus Nielsen, til hvem jeg, som du ved,
før idethele havde sluttet mig. Dels en Vaklen hos ham
selv, dels en slaaende Kritik af Professor Brøchner, dels
og fremfor Alt en fornyet Prøvelse af Sagen selv (ikke
mindst i Samtaler med Poul Kierkegaard) har vist mig det
Uholdbare i hans Anskuelse. Dog er jeg derved ikke ført
nærmere til det Kirkelige . . . Tværtimod er det med det
samme gaaet op for mig, at jeg paa flere Punkter havde
Meninger, som ikke havde nogen sand Rod hos mig, men
hang fast som noget Udvortes og Overleveret. Kristen
dommen vil — det er jeg fuldt og fast overbevist om — al
tid være mig den højeste Sandhed, den, i hvilken jeg ene kan
finde Livsgaaderne løste. Men kun hvad jeg personligt kan
erfare og tilegne mig, kan være Sandhed for mig; og den
Overbevisning er jeg kommen til, at hvad man mener sig
at besidde, som gaar ud over det, beror paa übevidst Hyk
leri. Den Anskuelse, hvis Uholdbarhed jeg nu er kommen
til at indse, har naturligvis ikke været uden Betydning; det
var et Udviklingstrin, som maatte gennemgaas.
18. Januar 1868. — Jeg har næsten i hele det nve Aar
været saa sløv og hypokonder, at jeg ofte kverken har vidst
ud eller ind . . . Det er aldrig noget udenfor mig, jeg træn
ger til i de Tilstande; det er Samling og Klaring, og navn
lig Kraft til at holde mig selv under den tilbørlige Tugt,
det skorter paa.
(I^ra 1868 er 6er ikke mange Lreve, 6a vi vare
5»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
