Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
naar Maalet synes at ligge nær ved Haanden, men som
synker sammen i sig selv, naar det gælder taalmodig Ud
holdenhed. (Formedelst Skuffelse over at være kordi^aaet
ved LeßXttei3e ak en I^eserveiXß,epo3t, tankte han paa at op
give at fortsætte sine Studier og at nedsette sig i Provin
sen.) Det vilde være smerteligt for mig at se En, til hvem
jeg har havt saa mangen Fortrøstning, som jeg har havt
til ham, give efter for Livets Tryk og Hindringer.
13. Oktbr. 1867. — Hvad jeg stræber efter, hvad der me
re og mere bliver mig en aandelig Velfærdssag, det er at
arbejde mig frem til en fast Verdensanskuelse. Oerpaa skal
der naturligvis arbejdes gennem hele Livet, men jeg vilde
dog gerne i min Ungdom have gennemført et saadant vi
denskabeligt Arbejde, at jeg deri kunde have et godt (3run6
lag ... Det er det, der 3taar for mig som mit Livs <3er
ninS-
27. Oktbr. 1867. — Jeg tror altid, at det er en Idyl, der
skal opføres i Livet, og derfor gaar det mig ofte saa ilde.
7. Novbr. 1867. — Det kan maaske interessere dig at
høre, i hvilken Retning min I.XBNIN3 nove^aFelix Faar.
Da Spørgsmaalet om Tro og Viden, som pinte mig, da jeg
studerede Teologi, og som siden stedse fremstiller sig for
mig paany, førte mig til nærmere Beskæftigelse med Filo
sofiens Historie, blev jeg efterhaanden overtydet om, at
tiden at have opfattet den græske Tænkning i dens ejendom
melige Hovedformer, vilde man ikke have den rette Fore
stilling om, hvad det egentligt drejer sig om. Grækerne hav
de nemlig naaet den ne<ie3te I^ul6en6eiße at aandeiiss 116
vikling, som kunde naas under rent menneskelige Vilkaar.
Med Kristendommen kom Troen ind i Verden, og nye
Kræfter sattes i Bevægelse, men Alt, kvad vi have af
menneskelige Kulturformer, det viser i sine Hovedtræk
tilbage til Grækerne. Jeg nar derfor allerede i et halvt /^ar3
Tid beskæftiget mig med Platon og Aristoteles, og hvis det
lykkes mig at gennemføre min Plan, vil jeg engang benytte
et Emne herfra til en Doktordisputats. Ved Siden nerak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
