Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. 1914—1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
Ærlighed og Redelighed i vore Tanker om Livet. Han vil
sikkert ikke lægge Fingrene imellem. Jeg for mit Vedkom
mende har, som jeg engang i en Polemik angaaende store
Mennesker havde Lejlighed til at sige, kun været en stak
kels Professor, ikke nogen Profet. Og store Ord er latter
lige i smaa Menneskers Mund.
Jeg sidder hver Morgen i en af de store Stuer paa Carls
berg overfor tre af Thorvaldsens skønneste Værker: Mor
genen, Hebe og Natten. „Morgenen" gør ikke meget Ind
tryk paa mig. Om de Roser, hun spreder, gælder for mig,
at deres Tid er forbi. Hebe vier jeg min daglige Kultus,
naader paa en vrik ai nenckes Bæger, og lover at være
hende tro, saa længe der er Liv i mig. „Natten" ser jeg hen
til som til en Veninde, der tilsidst lægger Puden til Rette
paa mit Leje. Endnu kender jeg kun det ene ai de Børa,
hun bærer paa sine Arme, men naar det andet Barns Lod
bliver min, haaber jeg at finde Hvile som det.
3luttet 6. 15. 1922.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
