Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. 1922—1924
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
Der er gaaet over to Aar, siden jeg skrev, hvad jeg mente
skulde være Afslutningen af mine Erindringer. Jeg kan
ikke sige, at jeg Biden den Tid har levet i Tanken om den
moderlige Favn, til hvilken ifølge Thorvaldsens Relief selv
Døden kan støtte sig, og som jeg nevnte i de sidste Ord,
jeg dengang skrev. Lysere Stemninger har gjort sig gæl
dende, ogsaa produktive Stemninger. En af vore Forfat
tere, der paa sine noget ældre Dage mener at have vundet
et ufejlbart religiøst Stade, udtalte ifjor, at den gamle
Mand paa Carlsberg" nu maatte være mæt af Dage, og,
som det fint blev antydet, ogsaa af aandelig Stræben. Jeg
føler mig ingenlunde truffen ak saadanne Ord. Allerede da
jeg i Marts 1922 sluttede det foregaaende Afsnit af Erin
dringerne, havde jeg Tanke om en I^ort3Xtteise ak de er
kendelsesteoretiske Arbejder, i hvilke jeg havde søgt at ud
vikle nogle Synsmaader i mit Hovedværk Den menneske
lige Tanke" videre. Og mit Emne var denne Gang et Be
greb, der længe havde ligget til Grund for mine Tanker om
Liv og Videnskab, om Religion og Poesi, uden at jeg havde
set det saa klart, som det nu stillede sig for mig. Det var
Begrebet Analogi, som jeg nu tog mig for at undersøge for
Alvor, med Hensyn til dets Betydning paa de forskellige
Omraader og ved Forholdet mellem disse Omraader. Jeg
havde længe været opmærksom paa, at der, ikke blot i reli
giøse Forestillinger, men 03322 i Naturvidenskab, i Filo
sofi og i den Baakaldte sunde Menneskeforstand atter og
atter sker en I^orvexlinF ak Identitet og Analogi. Men af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
