Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vore Domme med Fynd og Frejdighed, ja blive maaske tilsidst
tilbøjelige til at holde vore Domme tilbage, fordi det synes os
umuligt at komme til nogen sikker Afgørelse. Men saa tørres
Livet ud og staar tilsidst helt stille. Ti etiske Domme ere ikke
blotte teoretiske Kuriositeter. De ere ikke blot Udtryk for
Følelse, men øve ogsaa bestemmende Indflydelse baade paa den
Dømmendes egne og paa Andres Følelse og Handlen. De ere
ikke blot motiverede, men ere ogsaa selv igen Motiver,
praktiske Kræfter af den største Betydning.
Betænkeligheden bliver endnu større, naar vi udvide
Betragtningen ud over det enkelte Individ. Den Enkeltes Følelser
og Drifter ere bestemte ved hele Slægtens Natur, Livsvilkaar
og Traditioner. Det enkelte Individ modtager nogle af sine mest
indgribende Evner og Instinkter som Arv fra Slægten. Det føres
dernæst, ved at udvikle sig og opdrages som Led af Familien,
Stammen og Staten, ind i en vis aandelig Atmosfære, idet
Livsvaner, Forestillinger, Tilskyndelser og Opgaver fremtræde for det
uden at kunne gøres til Genstand for dets Overvejelse og Valg,
men som Noget, det uvilkaarligt optager i sig. Som det er
udsprunget af Slægtens Moderskød, saaledes indsuger det med
Modermælken Slægtens Overleveringer. Dets Maade at tænke, føle
og handle paa er en ubevidst Arv fra tidligere Slægtled.
Gennem Raceinstinkter og Traditioner, gennem uvilkaarlig Efterligning
og Indøvelse grundlægges den Enkeltes Etik for ham, førend
hans bevidste Eftertanke kan gribe ind. Villien ledes
uvilkaarligt ind paa bestemte Baner, og af den uvilkaarligt dannede
Villiesretning bestemmes Livsinteresser og Formaal, af disse igen
Dommene om Godt og Ondt. Dyderne blive — som JACOBI et
Sted siger — til, før de faa Navne, og før de gøres til Fordringer:
»Livets Bog maa skrives, før man kan udarbejde Registret
til den; vore Moralteorier ere saadanne bagefter udarbejdede
Registre.« Og — føjer Jacobi til — de udarbejdes i Regelen af
Folk, der ikke forstaa Noget af selve Bogen! I hvert Tilfælde
er Bogen vigtigere end Registret, og Registret kan ikke erstatte
Bogen. Ti i de etiske Domme, de stærke Følelsesudbrud, i hvilke
der udtales Vurdering af menneskelige Handlinger, have vi ikke
blot det enkelte Individs Sindelag udtrykt, men det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
