Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - II. Teologisk of filosofisk Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og have vi ikke allerede ved hins Anvendelse brudt med det
ubetingede Autoritetsprincip?
3. Det er dog ikke blot disse indre Modsigelser, som afholde
den filosofiske Etik fra at lægge teologiske Forudsætninger
til Grand.
Hvad der fra først af har fremkaldt filosofisk Etik og stedse
paany vækker Interessen for den, er den Overbevisning, at den
sidste Grund til det Etiske maa ligge i selve den menneskelige
Natur. For Alt, hvad Mennesket skal kunne anerkende som
sandt og godt, som skønt og stort, maa Maalestokken tilsidst ligge
i det selv. Principerne for al Forstaaelse og al Vurdering, for
al teoretisk og praktisk Virksomhed, maa findes i dets eget Indre.
Hvor højt Idealerne end staa over det, og hvor mægtigt end
Lovens Majestæt kundgør sig for dets Samvittighed, saa ere de
dog kun Ideal og Lov for det ved dets frie Anerkendelse, ved
den Tilslutning, det i Kraft af sin Natur yder dem. Sokrates
blev derfor Etikens Grundlægger ved sit Bud: Kend dig selv!
Han opstillede derved Personlighedsprincipet eller
Subjektivitetens Princip, paa én Gang Principet for den frie Forsken og for
den frie Samvittighed. Blind Lydighed som blivende Tilstand
strider mod dette Princip; man affører sig derved sin frie
Personlighed og gør sig til en upersonlig Maskine.
Dernæst medvirker ved Bestræbelsen for at udvikle en filosofisk
Etik ogsaa et andet Motiv, nemlig Ønsket om at gøre det
Etiske saa uafhængigt som muligt af omtvistelige
Forudsætninger. Netop fordi Dommene om Godt og Ondt gribe saa stærkt
ind i det menneskelige Liv og betinge de skarpeste Modsætninger
indenfor dettes Omraade, er det af stor Vigtighed, at ingen
andre Stridsspørgsmaal blandes sammen med de etiske. Derfor
maa etiske Spørgsmaal saavidt muligt gøres uafhængige af
religiøse og metafysiske Problemer. Dersom Etiken skulde vente,
indtil der opstod Enighed om dogmatiske Spørgsmaal, vilde den
faa Lov at vente længe. Det er da Umagen værd at prøve, om
Enigheden paa det etiske Omraade ikke skulde være større end
paa det religiøse og metafysiske Omraade. Og da det netop er
den etiske Betydning af de religiøse og metafysiske Problemer,
som skal give disse den store Interesse, ligger det i Sagens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
