Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - II. Teologisk of filosofisk Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Natur, at man maa have et Grundlag og en Maalestok for det
Etiske, som — til en vis Grad idetmindste — maa være
uafhængige af de religiøse og metafysiske Antagelser[1].
Ti idet man
tillægger saadanne Antagelser en etisk Betydning, vurderer man
dem, og der maa da spørges, paa hvilket Grundlag man stiller
sig ved denne Vurdering, og hvilken Maalestok man anlægger.
Den almindelige videnskabelige Grundsætning, at man ikke
uden Nødvendighed maa forøge Principerne, har altsaa her ogsaa
en praktisk Betydning. Idet den filosofiske Etik søger at stille
sig udenfor Striden mellem de forskellige religiøse Bekendelser
og mellem de forskellige metafysiske Teorier (Spiritualisme,
Materialisme o. s. v.), vil den ikke blot opnaa et sikrere Grundlag
for det Etiske, men den vil ogsaa virke til Bedste for Tolerance,
Religionsfrihed og Lærefrihed. Den vil modvirke den
hadefulde Diskussionsmaade, som bestaar i at udlede umoralske
Konsekvenser af Modstanderens Anskuelser.
Det etiske Problem staar derfor indenfor Filosofien meget
selvstændigt og uafhængigt i Forhold til de andre filosofiske
Hovedproblemer. Der er naturligvis en Sammenhæng mellem
Erkendelsesteorien, som undersøger vor Erkendelses Grundlag,
Forudsætninger og Grænser, Metafysiken, som søger at forme en
Verdensanskuelse, en almindelig Teori om Tilværelsens Væsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
