Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Etikens Forudsætninger
- III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Naturinstinktet. Det danner den faste Kærne, ved hvilken
Familielivets højere Former blive mulige. Der lægges her
Grunden til et Livsfællesskab, indenfor hvilket Sympatifølelserne kunne
plejes og naa en saadan Styrke, at de efterhaanden kunne omfatte
større Kredse. Moderkærligheden vedbliver dog stedse at
staa som Forbillede og Maalestok for al Sympati, baade hvad
Styrke og Renhed angaar. Et Minde om, at Familieforholdet er
de sympatiske Følelsers stadige Kilde, er det, naar den almindelige
Menneskekærlighed finder sit mest slaaende Udtryk i den
Sætning, at alle Mennesker ere Brødre.
Det er her ikke Stedet at gaa ind paa en nærmere psykologisk
Undersøgelse af de sympatiske Følelsers Natur og af deres
forskellige Karakter efter de Elementer, hvoraf de beståa, og
efter det Omfang, i hvilket de ytre sig (smlgn. herom min
Psykologi VI C)[1].
Hvor Sympatien har naat sin fulde Renhed, er
[1] Jeg bruger,
som det ikke blot ses af Texten her, men ogsaa af min
Psykologi (VI C), Ordet Sympati i Betydning af en Medfølelse, i
hvilken man umiddelbart gør Andres Lyst eller Ulyst til sin egen, eller,
som man ogsaa kan udtrykke det, sætter sig paa Andres Stade og
føler Livet paa den Maade, de maa føle det. I denne Betydning er
Ordet brugt ikke blot i den ældre danske Psykologi (Treschow:
Om den menneskelige Natur. København 1812. p. 355. F. C. Sibbern:
Psykologisk Pathologie. København 1828. p. 27), men ogsaa i senere
Værker over Følelsens Psykologi (Domrich: Die psychischen
Zustände. Jena 1849. p. 218. Bain: Emotions and
Will. 3. ed. London 1875. p. 111)
og i etiske Værker (Hume, A. Smith og i vore Dage
Wundt: Ethik3 I. p. 208).
— Afset fra denne Betydning bruges
Ordet Sympati i tre andre Betydninger. — Det kan betegne en passiv,
reflexagtig Genspejling af Andres Tilstande. Synet af Andres Nydelse
eller Lidelse lader os selv uvilkaarligt stemmes paa lignende Maade,
saa vi maaske endog f. Ex. føle Smerte i vort eget Ben, naar vi se
en Andens Ben lemlæstes. Lidelsen virker her i Regelen stærkere
end Nydelsen. — Det kan dernæst betegne en Evne til at forestille
os Andres Følelser, hvad enten vi dele dem eller ikke. Her spille
Takt og Slutning en større Rolle end umiddelbar Enhedsfølelse. Den,
vi paa denne Maade sympatisere med, vedbliver dog at staa som
Objekt. — Endeligt kan det betyde en Følelse af Velbehag ved at
genfinde hos Andre Følelser af Lyst eller Ulyst, vi selv i lignende
Tilfælde vilde have. Det er en Styrkelse, en Selvbekræftelse,
vi derved erfare. — Det er ørkesløst at disputere om, hvilken af alle disse
Betydninger, der er den »rigtige«. — Sympati i de tre sidste
Betydninger af Ordet kan træde i Modsætning til Sympati i den første
Betydning af Ordet. Men de forskellige Arter af Sympati ere beslægtede,
og navnligt ville de tre sidste Arter (den reflektoriske, den
intellektuelle og den interesserede Sympati) kunne bane Vejen for den
første gennem psykiske Overgange og Forskydninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0058.html
