- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
49

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

etiske Systemer: der maa være nødvendig Sammenhæng mellem
det Formaal, der lægges til Grund, og de anvendte Midler og
Veje. Da Sokrates lagde saa stor Vægt paa det Bud »Kend dig
selv!« opstillede han et Princip, hvis Gyldighed og Anvendelig
hed ere uafhængige af den reale Forskel mellem etiske Systemer.
Man maa kunne blive enig om, om det, hvor der er sat
et Formaal af bestemt Indhold og Omfang, er konsekvent at
udtale en vis Billigelse eller Misbilligelse af en foreliggende
Handling. Men med den formale Konsekvens er ikke Alt afgjort.
Hvilke Domme der fældes, beror ikke blot paa Tænkningens
Konsekvens, men ogsaa paa, hvilket Formaal der forudsættes.
Naar Formaalet (og med det Grundlaget, Vurderingsmotivet) ændres,
ændres ogsaa hele Systemet af etiske Domme. To Individer,
der lægge helt forskellige højeste Formaal til Grund for
deres Vurdering, kunne derfor kun fortsætte Diskussionen med
hinanden til et vist Punkt. Det forskellige Formaal medfører
forskellig Vurdering. Og man faar Menneskene til at sætte sig
nye Formaal gennem praktisk, personlig Paavirkning (Opdragelse
og Agitation), ikke gennem blotte teoretiske Slutninger. Mennesket
voxer med sine større Formaal, siger Schiller. Men
Mennesket maa allerede være voxet for at kunne stille sig større
Formaal, og af en saadan Væxt afhænger det derfor ogsaa,
hvilke etiske Sætninger der kunne komme til at staa som
begrundede[1].

Godt og Ondt ere Forholdsbegreber, — som alle Begreber
ere det[2].
De udtrykke et Forhold til et bevidst eller ubevidst


[1] Denne hele Tankegang har jeg først
udviklet i en Afhandling om
Den filosofiske Etiks Principer (Det kgl. danske Videnskabernes
Selskabs Oversigter 1886), som optoges i nærværende Værks første
Udgave (1887), hvor det udgjorde Størstedelen af Kap. III. Senere har
jeg i første Kapitel af Etiske Undersøgelser (1891) og i mine Züricher-
forelæsninger (Etische Principienlehre. Bern 1896.) behandlet det samme
Emne, og i Filosofiske Problemer (Universitetsprogram Novbr. 1902)
kom jeg endnu engang tilbage til det (p. 72—78). Den ledende Tanke
er: hvor langt er Begrundelse mulig paa dette Omraade? — I Grundlaget
for den humane Etik
(1876) saa jeg endnu ikke dette Problem
skarpt.
[2] Smlgn. Psykologi V D, 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free