Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formaal og derigennem til en Villie. Det lyder idealistisk, men
det er i Grunden meningsløst, naar man siger, at der gives
noget i og for sig — d. v. s. af ethvert Formaal uafhængigt
— Godt eller Ondt. Gaar mari blot langt nok tilbage, vil man
finde et Formaal og en Villie bag enhver etisk Dom.
14. De etiske Domme vise altsaa stedse — om man end
nok saa meget begrunder dem ved et objektivt Vurderingsprincip
— tilbage til et subjektivt Grundlag. De ere tilsidst Udtryk
for en Følelse. — Men om Følelser, siger man, lader der
sig ikke disputere. Dette er forsaavidt sandt, som en Følelse er
et psykologisk Faktum og maa tages som saadant. Men i enhver
Følelse indgaar der visse bestemte Forestillinger, af hvilke dens
Karakter og Retning afhænger, og disse Forestillingers Sammenhæng
og Gyldighed kan diskuteres. En saadan Diskussion vil,
omend langsomt, virke tilbage paa Grundlaget. Man vil saaledes
kunne vise, med hvor liden Ret Individualisten betragter
sig som et isoleret og enestaaende Væsen. Man vil kunne paavise
det Ulogiske i at indskrænke sin Menneskekærlighed til
kun at omfatte menneskelige Væsener af en vis Farve, en vis
Afstamning eller en vis Tro. Den fuldstændige Flytning af
Tyngdepunktet vil dog først tilvejebringes, naar personlige og
historiske Erfaringer virke med.
Saaledes er enhver praktisk Videnskab stillet. Betydningen
af dens Sætninger beror tilsidst paa en Følelsesinteresse, der
dikterer det Formaal, hvortil Midlerne søges. Nationaløkonomien
forudsætter Erhvervstrangen som given, og dens Læresætninger
staa og falde med denne Trangs Virken. Den undersøger de
Veje og Midler, ved hvilke det af denne Trang satte Formaal
kan naas. Og forsaavidt der hos Menneskene røre sig andre
Fornødenheder, som faa Indflydelse paa deres Adfærd, saa faa
de nationaløkonomiske Sætninger en abstrakt og hypotetisk
Karakter, gælde kun under en Forudsætning, der i Virkeligheden
ikke fuldstændigt bekræfter sig. Ja, der maa gaas et Skridt
videre. Nationaløkonomien er ikke en af Etiken aldeles uafhængig
Videnskab. Den er ikke blot en Lære om Produktionen,
men ogsaa en Lære om Fordelingen. Den betragter ikke det
økonomiske Omraade som aldeles isoleret, men ser det i dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
