Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenhæng med den almindelige Kultur, og tilsidst med det
menneskelige Samfundslivs etiske Formaal. Den nationaløkonomiske
Opgave bliver tilsidst den at ordne og lede Produktion og
Fordeling saaledes, at en menneskelig Tilværelse bliver opnaaelig
for saa Mange som muligt i Samfundet. Nationaløkonomien
er altsaa en etisk Videnskab og hviler tilsidst paa samme Grundlag
som den humane Etik. Det samme gælder om Retslæren.
Naar man skeiner mellem Moral og Ret, er den væsentlige Forskel
den, at Rettens Indhold kan gennemføres og virkeliggøres
ved ydre Magt, medens det egentligt Moralske kræver indre
Anerkendelse og Villiestilslutning. Men kun den bøjer sig for
Magten, der enten anerkender Magtanvendelsen som berettiget eller
indser sin egen Afmagt; og paa den anden Side anvendes Magten
til Rettens Haandhævelse kun, hvor der er Evne og Villie
dertil hos de Personer, hvem den tilhører. Retslærens Sætninger
faa derfor ogsaa en abstrakt og hypotetisk Karakter. Der
ses endog i den almindelige Retslære bort fra, om Midlerne
til Rettens Haandhævelse faktisk ere til Stede. I videste Forstand
forstaas nemlig ved Retsforhold saadanne Livsforhold, som
egne sig til retslig Ordning. Man bygger altsaa paa Ideen om
et Samfund, hvor Alt, hvad der egner sig dertil, er retslig ordnet,
ligesom Nationaløkonomien i mange af sine Sætninger bygger
paa Ideen om et Samfund, hvor Erhvervstrangen virker, og
den humane Etik paa Ideen om et Samfund, hvor Menneskekærlighed
(uinteresseret og universel Sympati) hersker, og almindelig
Velfærd tilstræbes. Og i sidste Instans falder ogsaa
for Retslærens, ligesom for Nationaløkonomiens Vedkommende,
den bestemte Forskel fra Etiken bort, ti Begrundelsen af
Magtanvendelsen er i Retslæren tilsidst af etisk Natur, idet den søges
i Nødvendigheden af, at der dannes en fast, ydre Livsorden med
bestemte Grænser for Handlefriheden, for at det etiske Liv og
de højere menneskelige Bestræbelser kunne udfolde sig i Ly
deraf. Ogsaa Retslæren er altsaa en etisk Videnskab og hviler
paa samme Grundlag som den humane Etik. — I ethvert Tilfælde
kommer man ved at drøfte det sidste Grundlag for
Nationaløkonomi og Retslære tilbage til Problemer, der ere analoge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
