Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldkomnere. Det objektive Princip gør ikke blot Forhandling
mellem forskellige Samvittigheder (paa samme Grundlag) mulig,
men er ogsaa Betingelsen for, at det enkelte Individs
Samvittighed kan dømme sig selv.
Paa denne Maade virker altsaa Indholdet tilbage paa Grundlaget,
det objektive Princip paa det subjektive. Subjektiviteten
kontrollerer sig selv ved det Princip, der indeholdes i det
Formaal, den sætter sig. Paa tilsvarende Maade kontrollerer den
sig selv paa det teoretiske Omraade ved Identitetsprincipet og
Kausalitetsprincipet, uagtet ogsaa disse Principer i sidste Instans
ere satte ved en subjektiv Virksomhed[1].
16. Naar man nærmere betragter Forholdet mellem Grundlag
og Indhold, vil det let kunne synes, som om Slutningen fra
Grundlag til Indhold har større Sikkerhed end den fra Indhold
til Grundlag. Historien viser os, at et og samme etiske Indhold,
samme Grundsætninger, Bud og Love, ere opstillede paa meget
forskellige Grundlag. Allerede den Omstændighed, at visse Pligtbud
komme igen indenfor meget forskellige Religioner, er nok
til at vise dette. Etiske Systemer paa forskelligt Grundlag kunne
meget godt frembyde fælles Elementer, skønt det vil vise sig,
at disse Elementer indtage en noget forskellig Plads i de
forskellige Systemer. Egoistens System udelukker f. Ex. ikke
Hensynet til Familie og Stat, skønt disse kun staa der som Midler.
Den nationale og den humane Etik kunne lægge en overordentlig
stor Vægt paa det enkelte Individs Selvhævdelse, skønt denne ikke,
som i Egoistens System, er det absolute Formaal. — Holde vi
os til Velfærdsprincipet som det betydningsfuldeste Exempel,
vilde det saa ikke kunne motiveres paa anden Maade end det her
er sket? — Hertil er at svare, at historisk set synes det ganske
vist saa, men at der stedse vil kunne paavises Inkonsekvenser
og Ufuldkommenheder, naar Indhold og Grundlag ikke fuldstændigt
og reciprokt svare til hinanden.
Der er især to Maader, paa hvilke man har søgt et Grundlag
for Velfærdsprincipet, foruden den i denne Undersøgelse
anvendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
