Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samvittigheden dog til, at Mennesket vedkender sig begge: »Det er
mit Ideal, hvor meget det end strider mod min Færd!« eller:
»Det har jeg villet og gjort, hvor meget det end strider mod
mit Ideal!« Samvittighedens Opstaaen forudsætter, at der
indenfor Bevidstheden gør sig en Forskel gældende mellem et
centralt Indhold, det Raadende og Herskende, og et periferisk
Indhold, de enkelte, forbigaaende Tanker, Stemninger og
Villiesytringer. Hvor der har udviklet sig en Forestilling om et
Hovedformaal. et Ideal, et Forbillede, maa den — og de til den
knyttede Følelser og Impulser — høre til det Centrale i
Bevidstheden. Samvittigheden er da en Form for eller en Del af det
Centrales Reaktion mod det Periferiske, en Forholdsfølelse, der
faar en forskellig Karakter, alt eftersom der er et harmonisk
eller et disharmonisk Forhold mellem det Centrale og det
Periferiske i Personligheden. Der kan være stor Modstand at
overvinde, før den umiddelbare Sammenholden og Sammenlignen af
det Højeste og det Laveste, Bevidstheden rammer, kan komme
i Stand. Selverkendelsens Helvedfart, for at bruge Kants Udtryk,
kræver Opbydelsen af stor aandelig Energi. Men den kommer
i Stand efter almindelige psykologiske Love og udtrykker
kun Bevidsthedens almindelige Natur paa en særligt udpræget
Maade. Der er derfor ingen Grund til at antage Samvittigheden
for en speciel Evne eller Sans, der skulde være indplantet én
Gang for alle og hos Alle[1]. Muligheden af Samvittighed ligger
i Bevidsthedens almindelige Væsen; men om denne Mulighed
udvikles, og i hvilken Retning den udvikles, — hvilket specielt
Indhold altsaa Samvittigheden faar, det beror paa de sociale Forhold,
under hvilke Individet bliver til og udvikler sig (se I, 2).
Da Kontrastforholdet mellem de forskellige Elementer spiller en
saa stor Rolle ved Samvittighedens Opstaaen, er det psykologisk
forstaaeligt, hvad Erfaringen synes at godtgøre[2], at den »onde«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
