Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Etikens Forudsætninger
- IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
IV.
SAMVITTIGHEDENS TEORI.
1. I det foregaaende Kapitel (§ 5 og 9) er Samvittigheden
nærmest beskreven som en Følelse. Men ingen Følelse er ganske
uden Sammenhæng med Bevidsthedslivet idethele, og det er af
Vigtighed særlig at fremhæve dette for at forstaa Samvittighedens
Natur.
Det er interessant, at Begrebet Samvittighed fra først af
hænger nøje sammen med Begrebet Bevidsthed. Det tilsvarende
Ord (συνείδησις) blev hos Grækerne først brugt i den almindelige
Betydning af Selvbevidsthed, Evne til Opfattelse af sine egne
indre Tilstande, før det blev brugt i den speciellere Betydning
af etisk Selvvurdering. Og det tyske Gewissen (= Mitwissen)
har ligeledes først havt en mere almindelig teoretisk Betydning,
før det fik den specielle etiske Betydning[1]. Der ligger i Udtrykket
Samvittighed, at Mennesket har Evne til ligesom at dele
sig i to Personer, af hvilke den ene er Objekt for den anden.
Vi vises herved hen til Bevidsthedens almindelige Karaktermærke:
en sammenfattende Virksomhed, ved hvilken de enkelte
Erfaringer blive stillede i Forhold til hverandre. Alt
Bevidsthedsliv er Udtryk for en Trang til Enhed og Sammenhæng, for
en Syntese. Og i Samvittigheden ytrer denne Ejendommelighed
sig paa en særligt inderlig og koncentreret Maade. Saa stor
Modsætning der end kan være mellem det, Mennesket erkender som
Idealet, og dets egen virkelige Villen og Handlen, saa fører
[1] Rudolf Eucken:
Geschichte der philosophischen Terminologie. Leipzig
1879. p. 175. — Det danske »Samvittighed« er overført fra Nedertysk
(vistnok i det 14. eller 15. Aarhundrede). Det nedertyske samwitticheit
havde (som Oversættelse af conscientia) Betydningen »Bevidsthed«
og Betydningen »Samvittighed«. Ældre end det er oldhøjtysk
gewizzen eller gewizzida, der betød Viden, Erkendelse og først
senere (efter det latinske conscientia) antog Betydningerne Bevidsthed
og Samvittighed. Jeg skylder sprogvidenskabelige Kolleger disse
Oplysninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0099.html
