Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den store Betydning at gøre opmærksom paa de typiske Forskelligheder
paa det etiske Omraade. Og dog hylde de fleste Filosofer
den Antagelse, at de etiske Fordringer, den etiske Lovs
Indhold maa være ens for Alle, saa at Samvittigheden kun kan
blive en formel Evne til at anerkende og fyldestgøre Loven.
Det turde dog være, at Forskellighederne ikke blot angaa
Samvittighedens Form, Maade eller Bevidsthedsgrad, men ogsaa blive
bestemmende for den etiske Lovs Indhold baade i kvalitativ og
kvantitativ Henseende.
Hvis man ved en etisk Lov forstaar et Indbegreb af Fordringer,
der fastsættes af en ydre Autoritet eller af den absolute
Fornuft uden Hensyn til de Individer, for hvem de skulle
gælde, da er det klart, at individuelle Forskelligheder ikke kunne
faa Indflydelse paa Lovens Indhold. Det »objektivt Rigtige«
fordres — og fordres i lige Grad af Alle. Men naar man anerkender
Velfærdsprincipet, maa man ogsaa fastholde, at den rette
etiske Lov ikke kan være funden, saalænge Individets personlige
Ejendommelighed ikke kommer til sin Ret. Hverken i Henseende
til Evners og Motivers Art eller i Henseende til deres
Grad ere de forskellige Individer ens, og en Lov, der i kvalitativ
og kvantitativ Henseende vilde fordre »det Samme« af Alle,
vilde altsaa faktisk netop fordre et højst forskelligt Arbejde,
lægge højst forskellige Byrder paa de Enkeltes Skuldre. Skal
der være Lighed for den etiske Lov, maa der altsaa ikke fordres
»det Samme« af Alle, og den Enkeltes Samvittighed maa
derfor stille Fordringer, som i kvalitativ og i kvantitativ
Henseende vilde være forskellige fra dem, Andres Samvittighed
stiller. Snart fordres der Andet og Mere, snart Andet og Mindre.
I kvalitativ Henseende vil man snarest indrømme dette.
Hvert Individ har — paa Grund af sin særegne Begavelse —
sit Kald, sin særegne Retning, i hvilket det skal arbejde. Kun
hvor Kastevæsenet i en eller anden Form bestaar, fordres der
samme Virksomhedsretning af højst forskellige Individer. Under
friere Samfunnsformer erkendes det, at Menneskets Opgaver ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
