- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
88

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemmes blot ved almindelige Love og ydre Forhold, men først
og fremmest ved dets egen ejendommelige Natur. Det var Noget,
man allerede havde Blik for i den græske Oldtid. Sokrates
indskærpede Nødvendigheden af at kende sin Natur og sine
Evner for at kunne finde sine Opgaver. Stoikerne førte
denne Tanke videre: den, som ikke følger sin egen Natur, vil
ikke kunne bevare den personlige Sammenhæng og Enhed i sit
Liv; derfor skal man gøre som de gode Skuespillere, der ikke
vælge sig de største Roller, men vælge de Roller, der passe
bedst til deres Begavelse![1] — Samvittigheden har her at værne
om den individuelle Ejendommelighed, men tillige at holde
Selvforblindelse ude.

Vanskeligere vil man gaa ind paa, at den etiske Lov ogsaa
i Kvantum varierer for de forskellige Individer, og dog er det
ikke muligt at se, hvorledes denne Konsekvens kan undgaas,
naar man tilstrækkeligt fastholder Forskellen mellem en etisk
og en juridisk Lov. Etisk set kan der være ydet et langt større
Arbejde og være vist en langt større Selvbeherskelse og
Selvopofrelse af et Menneske, der dog ikke naar op til det
Gennemsnitsniveau, der udefra forlanges, end af Mangen, som
med Lethed fyldestgør den »sociale« Fordring, men som til
Gengæld intet Arbejde har gjort for at udvikle sine Evner
udover Gennemsnitsniveauet, skønt der var Mulighed for det.
Og skulde saa alligevel hin etisk set staa under denne?
En saadan Absurditet hilder enhver Etik sig i, der indtager et
rent objektivt Standpunkt. Velfærdsprincipet fordrer, som det
senere vil blive vist, som nødvendig Konsekvens, at et
personligt Væsen ikke paa noget Punkt maa behandles som blot
Middel. Men det vilde være Tilfældet, hvis Etiken havde sagt sit
sidste Ord med Formuleringen af en universel Lov, der slog en
Streg over alle personlige Forskelligheder. Den sande etiske Lov
maa individualisere, maa for den Enkelte angive det Arbejde,
kan kan gøre. De Dyder og Pligter, der fordres af det Enkelte,
maa være Midler og Veje til Udvikling af hans personlige


[1] Cicero:
De officiis I c. 31. — Cicero følger her Stoikeren
Panaitios (fra det 2. Aarh. f. Kr.).
Se Schmekel: Die Philosophie der
mittleren Stoa
. p. 41;
219.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free