- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
89

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ejendommelighed. — Derfor ere etiske Love heller ikke saa lette
at finde, som man ofte mener. Opgaven maa være den at udfinde,
hvorledes den Enkelte ved at følge sin Lov fyldestgør
den almindelige Lov paa bedste Maade. Og denne Opgave løses,
naar den almindelige, for Alle gyldige Lov kun angiver den
Retning, i hvilken der skal stræbes, den Type, der skal
fastholdes. Kun med dogmatisk Vilkaarlighed og ved at overse de
dybest liggende psykologiske og etiske Problemer kan man
fastslaa »Mandevilliens qvantum satis« for Alle paa én Gang. Til
enhver given Tid vil et Samfund, gennem sine Ledere eller gennem
den offentlige Mening, fastslaa visse Egenskaber i et vist
Kvantum som dem, der kunne kræves, og som staaende i ethvert
»normalt« Menneskes Magt. Det, der i de enkelte Tilfælde
forstaas ved Ord som Tapperhed, Selvbeherskelse o. s. v.,
skyldes de Gennemsnitserfaringer, man mener at have gjort
angaaende den Modstand, som kan overvindes. Man anvender her
et Skøn, som man stoler paa, gælder for alle Individer. Man
ser ikke, at der her gælder en personlig Ligning, der sætter en
Grænse for det almengyldige etiske Raisonnement. Hvis
Menneskene vare mere ens, vilde det være lettere at være
Moralfilosof. Men at gøre sig Sagen lettere, end den er, kan dog
umuligt være god Filosofi[1]. Det er ingen Løsning af Problemet at
skelne mellem Vurdering og Tilregnelse og overlade til denne
sidste at tage Hensyn til individuelle Forskelle i Anlæg og Evner.
Denne Udvej har Alexius Meinong forsøgt: »Den moralske


[1] Smlgn.
Etiske Undersøgelser. p. 51—83, hvor jeg udførligt har
fremstillet og belyst den individuelle Relativitet eller den personlige
Ligning i Etiken. — I Oldtiden antydedes Læren om den personlige
Ligning af Aristoteles, i den nyere Tid af
Hutcheson, Jacobi,
Schleiermacher, Beneke,
og i vor egen Literatur af A. S. Ørsted
(Om Grænserne mellem Teori og Praxis i Sædelæren. 1811. Optrykt i
Eunomia I) og af S. Kierkegaard
(Uvidenskabelig Efterskrift. 1846.
p. 376). (Samlede Værker VII. p. 426). (»Hvor er Grænsen for det
enkelte Individ i hans konkrete Existens mellem, hvad der er Mangel
paa Villie, og hvad der er Mangel paa Evne, hvad der er Dvaskhed
og jordisk Selviskhed, og hvad der er Endelighedens Indskrænkning?«)
Smlgn. allerede Holberg: Moralske Tanker. 1744.
p. 463.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free